Den 1. juli 2024 træder den nye lov om registrering af arbejdstid i kraft. De nye regler gælder som udgangspunkt for alle arbejdsgivere. Det betyder blandt andet, at arbejdsgiveren skal implementere et tidsregistreringssystem.
Som arbejdsgiver skal du være særligt opmærksom på den nye lov om registrering af arbejdstid, som træder i kraft den 1. juli 2024. Reglerne pålægger arbejdsgiveren blandt andet at indføre et tidsregistreringssystem, så arbejdstagere kan registrere deres daglige timer, pauser og eventuelt natarbejde.
Formålet med den nye lov er at sikre, arbejdsgiveren overholder arbejdstidsreglerne og beskytter arbejdstagerne mod ”planlagt” overarbejde. Reglerne skal derfor ikke ses som en kontrolforanstaltning overfor arbejdstageren, men derimod som en sikkerhed for, at eksisterende regler, som 48-timers reglen og 11-timers reglen overholdes.
Det fremgår af 48-timers reglen, at en arbejdsgiver skal på hvilket som helst tidspunkt kunne gå 4 måneder tilbage, hvor det skal kunne dokumenteres at arbejdstageren ikke har arbejdet over 48 timer gennemsnitligt om ugen.
11- timers reglen gør det klart, at en arbejdstager skal have 11 timers sammenhængende hvile inden for hver periode på 24-timer.
Reglerne er til for at beskytte arbejdstageren.
Der er undtagelser til loven
Det er ikke alle arbejdsgiver som skal implementere et tidsregistreringssystem. Hvis arbejdsgiveren beskæftiger medarbejder, hvor:
• Arbejdstiden ikke kan fastsættes på baggrund af arbejdets karakter eller
• Hvis arbejdstageren selv kan fastsætte sin arbejdstid
Så er arbejdsgiveren ikke forpligtiget til at implementere et tidsregistreringssystem.
Hvis dine medarbejder er omfattet af ovenstående undtagelser, er det vigtigt at tydeliggøre det i ansættelseskontrakten.
Baggrund for lovgivningen
Den nye lov kommer på baggrund af en EU-dom fra 2019, hvor en arbejdsgiver ikke kunne sikre, at reglerne for arbejdstid kunne overholdes. EU-domstolen gjorde det klart, at arbejdsgiveren var forpligtiget til at implementere et tidsregistreringssystem for at sikre at gældende arbejdstider kunne overholdes. Dommen har derfor medført, at samtlige medlemslande blev forpligtiget til at pålægge arbejdsgiveren at implementere et tidsregistreringssystem.
Opbevaring af tidsregistreringer
Som arbejdsgiver skal du være særligt opmærksom på, at dit tidsregistreringssystem overholder reglerne i GDPR. Det betyder bl.a., at:
• Arbejdstagere skal have adgang til deres egne oplysninger
• Oplysningerne skal opbevares i fem år efter udløb af hver referenceperiode.
Advokatfirmaet Engelbrecht mener
Der er ingen tvivl om, at den nye lov om registrering af arbejdstiden pålægger arbejdsgiveren en økonomisk byrde. Reglerne giver dog også klare retningslinjer for, hvornår en arbejdsgiver er fritaget for at implementere et tidsregistreringssystem. I praksis vil arbejdstageren kunne registrere sin arbejdstid når som helst på døgnet – der er intet krav om, at registreringen skal ske straks efter endt arbejde.
Advokatfirmaet Engelbrecht anbefaler, at arbejdsgiveren tager stilling til, om loven kan efterleves i det allerede implementeret tidsregistreringssystem, eller om der bør implementeres et nyt.
Har du som arbejdsgiver brug for juridisk sparring til at overholde den nye lov, eller generelt bare ønsker en sparringspartner ved din side, så står Advokatfirmaet Engelbrecht til rådighed.
Denne artikel er forfattet af:
Junaid Mann
Advokatfuldmægtig