
Job og karriere ved
Advokatfirmaet Engelbrecht
Vi er altid interesserede i at komme i kontakt med dygtige og engagerede profiler, der deler vores værdier og vores ambition om at yde juridisk rådgivning af højeste kvalitet.
Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder.
Ledige stillinger
Faglighed, ordentlighed og samarbejde
Kernen i vores firma er en kompromisløs tilgang til faglighed og en dyb respekt for vores klienter og hinanden. Vi er et moderne advokatkontor, hvor "ordentlighed" ikke bare er et ord, men et princip, der gennemsyrer alt fra vores rådgivning til vores interne samarbejde. Vi har en flad struktur med korte beslutningsveje, hvor alle medarbejdere tager et stort ansvar. Vi tror på, at et uformelt og positivt miljø, hvor vi stoler på hinanden og hjælper hinanden, er forudsætningen for at kunne levere de bedste resultater.
Vi tilbyder dig:
-
En meningsfuld og selvstændig hverdag: Du får fra start ansvar for egne opgaver og sager med direkte klientkontakt. Din indsats gør en synlig forskel i et miljø, hvor vi værdsætter initiativ og selvstændighed.
-
Et stærkt fagligt og socialt fællesskab: Du bliver en del af et hold af dygtige kolleger, der prioriterer sparring og vidensdeling. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på et godt socialt sammenhold.
-
Balance og fleksibilitet: Vi anerkender, at et helt menneske præsterer bedst. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og en løbende dialog for at sikre en god balance mellem karriere og privatliv.
Vores historie
Advokat Charlotte Engelbrecht startede per 1. februar 2016 sin egen advokatvirksomhed i Sakskøbing i samarbejde med advokat C. H. Futtrup.Hun udvidede per 1. april 2017 sin virksomhed med et nyt lokalkontor i Præstø, og flyttede i tiden derefter til nye lokaler i Sakskøbing.
Den 1. juli 2019 udvidede hun virksomheden til nye kontorlokaler i Greve, idet aktiverne i VM Juridisk Rådgivning ApS overdrages til Advokatfirmaet Engelbrecht, som fortsatte aktiviteterne på Korskildelund 6 i Greve Erhvervscenter.
Per 1. december 2021har firmaet indgået aftale om nye lokaler i Kolding.
Det er således virksomhedens målsætning fremover også, at kunne yde rådgivning til potentielle kunder vest for Storebælt på Haderslevvej 36 i Kolding.
Senest har firmaet indgået aftale om nye kontorer i Næstved, og vil fra d 1/12-2023 være at finde på Toldbodgade 8 4700 Næstved.
Fra den 20. september 2024 flytter virksomhedens lokaler fra Greve til Køge, hvor aktiviteterne fortsættes på Galoche Alle 6, 4600 Køge, i "Den Hvide By."