Udbredelsen af remote work (fjernarbejde) har ændret de klassiske rammer for ansættelsesforholdet markant. Hvor arbejdet tidligere var knyttet til en fysisk arbejdsplads under arbejdsgiverens direkte kontrol, udføres arbejdet i dag ofte fra medarbejderens hjem eller andre selvvalgte lokationer. Denne udvikling rejser en række juridiske spørgsmål, særligt i relation til arbejdsgiverens ansvar. Artiklen belyser centrale problemstillinger inden for arbejdsmiljø, tilsynspligt, da

Den 30. marts 2026 vedtog EU et nyt direktiv, Direktiv (EU) 2026/799, som har til formål yderligere at harmonisere centrale dele af medlemsstaternes insolvensretlige regler. Direktivet udspringer af et forslag fremsat af Europa-Kommissionen i december 2022 og markerer endnu et skridt i EU’s langsigtede bestræbelser på at skabe et mere ensartet og effektivt insolvensretligt rammeværk. Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 22. januar 2029. Det bygger videre

I takt med at sociale medier og digitale platforme er blevet en integreret del af hverdagen, er grænsen mellem det private og det offentlige rum blevet mere flydende. Mange opfatter deres online ytringer som uformelle eller personlige, men juridisk set er der i høj grad tale om offentlige udsagn, som kan få retlige konsekvenser. Spørgsmålet er derfor ikke blot teoretisk: Ja, man kan i flere tilfælde blive dømt for noget, man skriver online. Denne artikel gennemgår de centrale

Udviklingen inden for kunstig intelligens har på få år gjort det muligt at skabe såkaldte deepfakes – realistiske, manipulerede billeder, lydoptagelser og videoer, hvor personer fremstilles som om de siger eller gør noget, de aldrig har gjort. Teknologien har potentiale til både underholdning, satire og kreative formål, men den rejser samtidig en række alvorlige juridiske og etiske spørgsmål. Denne artikel undersøger, hvordan eksisterende lovgivning forholder sig til deepfake