I moderne ansættelsesforhold spiller klausuler en central rolle i reguleringen af forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder – ikke kun under ansættelsen, men også efter dens ophør. Særligt konkurrenceklausuler og kundeklausuler anvendes hyppigt som redskaber til at beskytte virksomheders forretningsmæssige interesser. Disse klausuler rejser imidlertid en række juridiske og praktiske problemstillinger, idet de samtidig begrænser arbejdstagerens muligheder for fremtidig besk

Den teknologiske udvikling har i de seneste årtier fundamentalt ændret rammerne for offentlig kommunikation. Sociale medier og digitale platforme har gjort det muligt for enhver at ytre sig til et bredt publikum uden redaktionel kontrol. Denne udvikling har styrket ytringsfriheden som demokratisk princip, men har samtidig skabt nye juridiske problemstillinger. Ét af de mest centrale spørgsmål er, hvor grænsen går for, hvad man må skrive om andre personer online. I denne samme

Udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens (AI) har på få år ændret måden, hvorpå virksomheder, myndigheder og privatpersoner træffer beslutninger. AI-systemer anvendes i dag i alt fra kreditvurdering og medicinsk diagnostik til automatiseret sagsbehandling og selvkørende teknologi. Denne udvikling rejser imidlertid et centralt juridisk spørgsmål: Hvem bærer ansvaret, når AI begår fejl? Artiklen analyserer de gældende retlige rammer og diskuterer, hvordan ansvar k

Diskrimination på arbejdsmarkedet er et vedvarende og komplekst problem, som både har sociale, økonomiske og juridiske dimensioner. I en dansk kontekst er ligebehandling et grundlæggende princip, der understøttes af både national lovgivning og internationale forpligtelser. På trods af dette forekommer diskrimination stadig i forskellige former – både direkte og indirekte – og kan ramme personer på baggrund af køn, alder, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering og a

De seneste år har der været en markant udvikling i reguleringen af virksomheders rapportering om bæredygtighed. Kravene til at redegøre for virksomheders påvirkning af miljø, sociale forhold og ledelsespraksis – ofte samlet under betegnelsen ESG (Environmental, Social and Governance) – er gradvist blevet udbygget i både national og europæisk lovgivning. Formålet har været at styrke gennemsigtigheden i erhvervslivet og sikre, at investorer, myndigheder og offentligheden får be

Regeringen har fremsat udkast til lovforslag om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 om styrkelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder gennem løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (løngennemsigtighedsdirektivet). Lovforslaget indebærer omfattende ændringer af den gældende ligelønslov og vil – hvis det vedtages i sin nuværende form – få vidtrækkende betydning for både private og offentlige arbejdsgivere. Lovgivningsinitiativet e

Vold i nære relationer er et alvorligt samfundsproblem, der både har menneskelige og juridiske konsekvenser. Begrebet dækker over fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk vold mellem personer med en tæt relation, eksempelvis ægtefæller, samlevende, tidligere partnere eller familiemedlemmer. I Danmark er vold i nære relationer strafbart efter den almindelige straffelovgivning, men der findes også særlige beskyttelsesregler, som skal forebygge yderligere overgreb og beskytte den u

Arveafkald er et juridisk begreb, der dækker over en arveberettiget persons beslutning om helt eller delvist at give afkald på sin ret til arv. Afkaldet kan have vidtrækkende økonomiske og familiemæssige konsekvenser og bør derfor altid overvejes grundigt. I dansk arveret er reglerne om arv primært reguleret i arveloven, og et arveafkald skal opfylde visse betingelser for at være gyldigt. Denne artikel gennemgår, hvad arveafkald indebærer, hvilke krav der stilles, samt forske

Antallet af ugifte samlevende par i Danmark er stigende, og mange vælger i dag at leve sammen uden at indgå ægteskab. I modsætning til ægtefæller er ugifte samlevende imidlertid ikke omfattet af de formueretlige regler i Ægteskabsloven eller arvereglerne i Arveloven. Dette har væsentlige retlige og økonomiske konsekvenser både ved samlivsophør og ved dødsfald. Denne artikel redegør for ugifte samlevendes retlige stilling ved ophør af samlivet, betydningen af en samejeoverensk

I dag sluttede ugens sidste straffesag med en frifindelse og en glad klient, som var tiltalt for overtrædelsen💪 Sagen var den, at en person havde placeret en kniv i min klients taske, som blev fundet af politiet på et diskotek. Det var Anklagemyndighedens opfattelse, at dette skulle koste 14 dages betinget straf, at min klient havde medbragt denne kniv. Efter gennemgang af overvågningsvideoer og vidneforklaringer, kunne det ikke bevises at denne kniv var placeret i min klien

Digitale platforme spiller i dag en central rolle i den offentlige debat, handel og informationsudveksling. Sociale medier som Facebook, YouTube og TikTok samt markedspladser og debatfora muliggør, at brugere kan dele tekst, billeder, videoer og andet indhold med et globalt publikum. Denne udvikling har skabt betydelige retlige udfordringer, navnlig i forhold til spørgsmålet om, i hvilket omfang platforme kan og bør holdes ansvarlige for ulovligt indhold, som deres brugere of

Straffens fastsættelse – strafudmålingen – udgør en central del af strafferetten og har stor betydning for både den enkelte tiltalte og for samfundets opfattelse af retfærdighed. Spørgsmålet om, hvorvidt strafudmålingen bør være præget af ensartethed eller overlades til domstolenes konkrete skøn, er et tilbagevendende tema i den retspolitiske debat. På den ene side står hensynet til lighed for loven og forudsigelighed i retssystemet. På den anden side står hensynet til indivi

Retssikkerhed er et grundlæggende princip i enhver retsstat og udgør en central forudsætning for borgernes tillid til den offentlige forvaltning. I Danmark træffes der dagligt et betydeligt antal administrative afgørelser, som har direkte indvirkning på borgeres og virksomheders rettigheder og pligter. Disse afgørelser kan vedrøre eksempelvis sociale ydelser, byggetilladelser, skatteansættelser, miljøgodkendelser eller opholdstilladelser. Netop fordi administrative afgørelser

En gennemgang af culpabegrebet, tabsopgørelse og årsagssammenhæng Ledelsesansvar i kapitalselskaber udgør et centralt element i dansk selskabsret og spiller en afgørende rolle for balancen mellem risikovillighed og retssikkerhed. Selskabsloven fastlægger rammerne for direktionens og bestyrelsens pligter, men overlader i vidt omfang vurderingen af ansvarspådragende adfærd til retspraksis. Denne artikel redegør for, hvornår ledelsesansvar kan indtræde efter selskabsloven, med s

Foråret er over os, og det er den perfekte tid til at få ryddet op – ikke kun i haven, men også i de vigtige papirer. Hos Advokatfirmaet Engelbrecht vil vi gerne gøre det nemt og billigt for dig at få ro i sindet, så du og din familie kan sove trygt om natten. I hele marts og april  kører vi en særlig kampagne, hvor vi har sat prisen helt i bund på to af de vigtigste ting, vi kan hjælpe dig med. Bestem selv over din fremtid for kun 500 kr. Mange tror, at ens nærmeste automati

Reglerne om god inkassoskik udgør et centralt element i reguleringen af inkassovirksomhed i Danmark. Formålet med reglerne er at sikre, at inddrivelse af fordringer sker på en måde, der tilgodeser både kreditors legitime interesse i at opnå betaling og skyldners behov for beskyttelse mod urimelig, chikanerende eller vildledende adfærd. I praksis er vurderingen af, hvad der udgør god inkassoskik, ofte genstand for tvivl, idet begrebet er formuleret som en generalklausul, der u

Inkasso udgør et centralt element i håndhævelsen af private og erhvervsmæssige pengekrav og fungerer som et bindeled mellem kreditgivning og retssystemet. Overordnet opdeles inkasso i to hovedformer: udenretlig inkasso og retlig inkasso. Selvom begge former har til formål at inddrive et forfaldent krav, adskiller de sig markant i forhold til fremgangsmåde, retsgrundlag, omkostninger og retssikkerhedsmæssige garantier. Denne artikel redegør for forskellene mellem udenretlig og

Danske virksomheders adgang til at rekruttere arbejdskraft fra tredjelande er i vidt omfang reguleret gennem udlændingelovens ordninger om opholds- og arbejdstilladelse. En central del af dette regelsæt udgøres af de såkaldte beløbsordninger samt positivlisterne, der tilsammen har til formål både at imødekomme arbejdsmarkedets behov og sikre, at udenlandsk arbejdskraft ansættes på vilkår, der svarer til danske standarder. Med virkning fra 1. januar 2026 har Styrelsen for Inte

Begrebet samtykke spiller en central rolle i dansk ret og anvendes inden for flere retsområder, herunder strafferet, sundhedsret og databeskyttelsesret. I den offentlige debat forbindes samtykke ofte med seksuelle relationer, særligt efter ændringen af straffelovens voldtægtsbestemmelse i 2020. Juridisk set er samtykke dog et mere nuanceret og præcist defineret begreb, der har væsentlige retlige konsekvenser. Formålet med denne artikel er at redegøre for, hvad samtykke betyde

Retssikkerhed for børn i familieretlige sager er et centralt tema i dansk familieret og et område, hvor juridiske, sociale og psykologiske hensyn mødes. Familieretlige sager omfatter blandt andet forældremyndighed, bopæl, samvær, tvangsanbringelser og sager om barnets bedste i bredere forstand. I disse sager er barnet ofte den mest sårbare part, samtidig med at barnet sjældent har fuld procesretlig handleevne. Derfor stilles der særlige krav til, hvordan retssystemet beskytte