Bopælsforælderens rettigheder og pligter – en juridisk gennemgang

Når forældre går fra hinanden, skal der tages stilling til, hvor barnet skal have bopæl. Bopælen har ikke kun betydning for barnets adresse – den er også afgørende for, hvilke rettigheder og pligter forældrene har i forhold til barnet. Artiklen her gennemgår de vigtigste juridiske aspekter af bopæl i familieretten, herunder hvad det indebærer at være bopælsforælder, og hvordan reglerne fungerer i praksis.

Hvad betyder det at have bopælen for barnet?

Ifølge forældreansvarsloven (§ 17) skal der tages stilling til, hvem barnet skal have bopæl hos, når forældrene ikke bor sammen. Bopælen er det sted, hvor barnet bor fast, og det er bopælsforælderen, som har det primære daglige ansvar for barnet.

Det er vigtigt at understrege, at bopælen ikke er det samme som forældremyndighed. Forældrene kan godt have fælles forældremyndighed, selvom barnet har bopæl hos den ene forælder. Omvendt kan én forælder have eneforældremyndighed og bopælen. Forældremyndigheden vedrører de overordnede beslutninger i barnets liv, såsom navngivning, skolevalg og religiøs opdragelse. Bopælen har derimod betydning for barnets hverdag og for, hvilke praktiske og administrative beslutninger bopælsforælderen kan træffe alene.

Bopælsforælderens rettigheder

Bopælsforælderen har nogle særlige rettigheder i forhold til barnets hverdag og trivsel. Disse rettigheder fremgår blandt andet af § 3 i forældreansvarsloven samt af praksis fra Familieretshuset og domstolene.

1. Valg af daginstitution og fritidsaktiviteter Bopælsforælderen kan som udgangspunkt alene træffe beslutning om valg af daginstitution, fritidsaktiviteter og lignende daglige forhold. Der er dog grænser – beslutninger af væsentlig karakter (som skolevalg) kræver som udgangspunkt enighed, hvis forældrene har fælles forældremyndighed.

2. Flytning En af de mest omdiskuterede rettigheder ved bopælen er spørgsmålet om flytning. Hvis bopælsforælderen ønsker at flytte med barnet, skal den anden forælder underrettes senest seks uger før flytningen, jf. forældreansvarslovens § 18. Ved flytning over større afstande – fx til udlandet – kan det kræve samtykke fra den anden forælder eller en afgørelse fra Familieretshuset eller retten.

3. 3. Repræsentation over for myndigheder Bopælsforælderen kan som udgangspunkt handle på barnets vegne i forhold til dagligdags myndighedskontakt – fx med skole, læge og kommune – men beslutninger af større betydning kræver som udgangspunkt fælles beslutning ved fælles forældremyndighed.

Bopælsforælderens pligter

Rettighederne som bopælsforælder følges af pligter, især i forhold til at sikre barnets kontakt med den anden forælder.

1. Fremme kontakt og samvær Det følger både af lov og praksis, at bopælsforælderen har pligt til at understøtte barnets samvær med den anden forælder. Det betyder blandt andet, at bopælsforælderen ikke må modarbejde samværsordninger, og skal sørge for, at barnet er klar til samvær og afleveres til tiden.

2. Information og orientering Ved fælles forældremyndighed har begge forældre ret til information om barnet. Bopælsforælderen har pligt til at informere den anden forælder om forhold af betydning – fx sygdom, skoleproblemer eller større ændringer i barnets liv.

Hvad hvis forældrene ikke kan blive enige?

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal have bopæl, kan sagen indbringes for Familieretshuset, som forsøger at mægle og finde løsninger. Hvis det ikke lykkes, kan sagen sendes videre til familieretten, som træffer afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet – det såkaldte "barnets bedste"-princip. Der ses i praksis ikke sjældent, at domstolene tillægger stabilitet og kontinuitet stor vægt. Det vil sige, at en forælder, som har haft barnet boende længe, ofte har en fordel i en bopælssag – medmindre der foreligger særlige forhold, der taler imod. Retten vil også se på forældrenes samarbejdsevne, barnets tilknytning til nærmiljøet samt eventuelle udtalelser fra barnets institution eller skole. I visse sager kan barnet selv blive hørt, særligt hvis det er over 7 år og vurderes at have en modenhed, der gør det relevant.

Om delt bopæl

Et alternativ til bopæl hos én forælder er delt bopæl, hvor barnet bor nogenlunde lige meget hos begge forældre, og begge forældre er juridisk bopælsforældre. Denne ordning kræver samtykke fra begge forældre, og det er ikke en model, domstolene kan pålægge forældre mod deres vilje. Delt bopæl fungerer bedst, når forældrene har et godt samarbejde og bor geografisk tæt på hinanden. Ordningen forudsætter en vis grad af fleksibilitet og kommunikation mellem forældrene i barnets dagligdag. I praksis kan delt bopæl være udfordrende, hvis forældrene har uenigheder om skolevalg, fritidsaktiviteter eller opdragelse.

Afsluttende bemærkninger

Bopæl har stor juridisk og praktisk betydning i skilsmissesager. Det er ikke blot et spørgsmål om adresse, men om hvem der har ansvar for de mange daglige beslutninger i barnets liv. Som forælder – og som rådgiver – er det vigtigt at kende forskellen på bopæl og forældremyndighed samt at være bevidst om de rettigheder og pligter, bopælen indebærer. I sidste ende bør enhver afgørelse om bopæl tage udgangspunkt i barnets tarv og trivsel. Langvarige konflikter om bopæl kan skade barnets følelsesmæssige udvikling og skabe uro i hverdagen. Derfor er det ofte i barnets bedste interesse, at forældrene – i det omfang det er muligt – søger samarbejdsløsninger frem for konflikt.