Færre virksomheder bliver omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering fra regnskabsåret 2025

De seneste år har der været en markant udvikling i reguleringen af virksomheders rapportering om bæredygtighed. Kravene til at redegøre for virksomheders påvirkning af miljø, sociale forhold og ledelsespraksis – ofte samlet under betegnelsen ESG (Environmental, Social and Governance) – er gradvist blevet udbygget i både national og europæisk lovgivning. Formålet har været at styrke gennemsigtigheden i erhvervslivet og sikre, at investorer, myndigheder og offentligheden får bedre indsigt i virksomheders bæredygtighedsarbejde. I forbindelse med implementeringen af nyere regler er der imidlertid foretaget justeringer, som betyder, at et mindre antal virksomheder end først antaget vil være omfattet af rapporteringspligten allerede fra regnskabsåret 2025.

Baggrunden for ændringerne skal blandt andet findes i den praktiske implementering af de nye rapporteringskrav samt i dialogen mellem myndigheder og erhvervslivet. Erfaringerne fra de første år med udvidede bæredygtighedskrav har vist, at særligt mindre og mellemstore virksomheder kan have vanskeligt ved at håndtere de omfattende dokumentations- og rapporteringsforpligtelser.

Bæredygtighedsrapportering kræver ofte betydelige ressourcer i form af interne processer, dataindsamling og kontrolsystemer, hvilket kan være en udfordring for virksomheder med begrænsede administrative kapaciteter. På den baggrund er reglerne blevet præciseret og justeret, så de i højere grad retter sig mod de virksomheder, der både har størrelsen og ressourcerne til at håndtere de komplekse krav.

En central del af justeringen består i ændrede størrelseskriterier for, hvilke virksomheder der er omfattet af rapporteringspligten. I dansk selskabsret opereres der traditionelt med forskellige virksomhedsklasser baseret på blandt andet omsætning, balancesum og antal ansatte. Disse kriterier har betydning for en række regnskabsmæssige og rapporteringsmæssige forpligtelser. I forbindelse med bæredygtighedsrapportering er grænserne blevet tilpasset, således at færre virksomheder falder ind under kategorien af virksomheder, der allerede fra 2025 skal udarbejde en særskilt redegørelse for bæredygtighedsforhold.

Det betyder i praksis, at rapporteringskravene i første omgang koncentreres om større virksomheder, hvor påvirkningen af samfund og miljø typisk er mere omfattende, og hvor interessenter som investorer og samarbejdspartnere har en særlig interesse i detaljeret information om bæredygtighedsforhold. Samtidig får mindre virksomheder længere tid til at forberede sig på de kommende krav. Dette kan blandt andet give virksomhederne mulighed for gradvist at opbygge de nødvendige interne procedurer og systemer til håndtering af ESG-data.

Bæredygtighedsrapportering omfatter som udgangspunkt en bred vifte af oplysninger om virksomhedens aktiviteter og deres samfundsmæssige konsekvenser. Rapporteringen skal typisk indeholde information om virksomhedens miljømæssige påvirkning, herunder eksempelvis udledning af drivhusgasser, energiforbrug, ressourceanvendelse og eventuelle initiativer til reduktion af miljøbelastningen. Derudover skal virksomheder ofte redegøre for sociale forhold, såsom arbejdsforhold, medarbejderrettigheder, diversitet og ligestilling. Endelig indgår også ledelsesmæssige forhold, herunder virksomhedens governance-strukturer, risikostyring og etiske retningslinjer.

En vigtig del af rapporteringen består ikke alene i at beskrive virksomhedens aktuelle forhold, men også i at redegøre for strategier, mål og risici. Virksomhederne skal således forklare, hvordan bæredygtighed indgår i deres forretningsmodel, og hvilke tiltag der iværksættes for at håndtere både eksisterende og potentielle risici relateret til miljø og samfund. Dette kan eksempelvis omfatte planer for reduktion af CO₂-udledning, tiltag for at sikre ansvarlige leverandørkæder eller initiativer til forbedring af medarbejdertrivsel.

Fra et juridisk perspektiv er bæredygtighedsrapportering ikke blot et spørgsmål om kommunikation eller branding, men en egentlig retlig forpligtelse. Oplysningerne indgår som en del af virksomhedens officielle rapportering og kan derfor have betydning for både investorer, kreditgivere og myndigheder. Mangelfuld eller misvisende rapportering kan i visse tilfælde føre til sanktioner eller kritik fra tilsynsmyndighederne. Samtidig kan rapporteringen få betydning for virksomhedens omdømme og relationer til samarbejdspartnere.

De justerede regler ændrer dog ikke på den overordnede udvikling i retning af øget regulering af virksomheders bæredygtighedsarbejde. Tværtimod peger udviklingen i EU-retten på, at kravene til rapportering og gennemsigtighed fortsat vil blive udbygget i de kommende år. Justeringen af reglerne kan derfor snarere ses som en tilpasning af implementeringstempoet end som en egentlig lempelse af ambitionerne på området. Lovgiverne søger med andre ord at finde en balance mellem hensynet til gennemsigtighed og hensynet til virksomhedernes administrative byrder.

For virksomheder, der fortsat er omfattet af rapporteringskravene fra 2025, indebærer reglerne et behov for en systematisk tilgang til bæredygtighedsdata. Det kræver blandt andet etablering af interne kontrolprocedurer, dokumentation af relevante nøgletal og koordinering mellem forskellige afdelinger i virksomheden. Ofte vil arbejdet involvere både økonomifunktioner, HR-afdelinger og ledelsesniveauet, da bæredygtighedsspørgsmål typisk går på tværs af organisationen.

Samtidig må virksomheder, der ikke længere er direkte omfattet af rapporteringskravene fra 2025, forvente, at bæredygtighed fortsat vil spille en væsentlig rolle i deres forretningsmæssige relationer. Større virksomheder, der er underlagt rapporteringspligt, vil ofte have behov for data fra deres leverandører og samarbejdspartnere for at kunne opfylde deres egne rapporteringskrav. Det betyder, at mindre virksomheder indirekte kan blive mødt med krav om at levere oplysninger om eksempelvis miljøpåvirkning eller arbejdsforhold i leverandørkæden.

Samlet set indebærer ændringerne, at implementeringen af bæredygtighedsrapportering i Danmark sker mere gradvist end tidligere antaget. De justerede kriterier betyder, at rapporteringspligten i første omgang koncentreres om de største virksomheder, mens mindre virksomheder får bedre mulighed for at tilpasse sig de nye krav. Samtidig understreger udviklingen, at bæredygtighed i stigende grad integreres i den juridiske regulering af erhvervslivet og forventes at spille en central rolle i virksomheders fremtidige rapportering og governance.

På længere sigt kan bæredygtighedsrapportering derfor forventes at blive en fast bestanddel af virksomheders samlede rapporteringsramme på linje med den finansielle rapportering. Selvom færre virksomheder i første omgang er direkte omfattet fra regnskabsåret 2025, er den overordnede tendens fortsat, at kravene til transparens om virksomheders samfundsmæssige og miljømæssige påvirkning bliver stadig mere omfattende. Dette afspejler både politiske prioriteringer og et stigende fokus blandt investorer og offentlighed på ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift.