Barnets tarv – det centrale princip i samværssager

Hvordan vurderer myndighederne barnets tarv i praksis?

I det danske familieretlige system er barnets tarv det helt centrale hensyn i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær. Det gælder uanset, om sagen behandles i Familieretshuset, Familieretten eller ved domstolene. I samværssager kan det være særligt komplekst at afveje barnets behov mod forældres ønsker og rettigheder, især i højkonfliktsager. Denne artikel giver et overblik over, hvordan barnets tarv vurderes, hvilke faktorer der indgår i vurderingen, og hvordan det juridiske princip anvendes i praksis.

Lovgivningens udgangspunkt

Begrebet "barnets tarv" har sit klare lovfæstede udgangspunkt i forældreansvarsloven § 4, hvor det fremgår, at:

"Barnets tarv skal være det afgørende hensyn i alle beslutninger om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær."

Dermed sætter lovgivningen tydeligt rammerne: Forældres ønsker til samvær må altid vige, hvis de er i konflikt med barnets trivsel og udvikling. Det er ikke forældrenes ret til samvær, men barnets behov for kontakt og tryghed, der er styrende.

Hvordan vurderes barnets tarv i praksis?

Der findes ikke én fast definition af, hvad barnets tarv indebærer. Det er en konkret, individuel og helhedsorienteret vurdering, hvor der tages hensyn til både psykiske, følelsesmæssige, sociale og praktiske forhold. I vurderingen lægger Familieretshuset og familieretten blandt andet vægt på følgende faktorer:

1. Barnets alder og modenhed

   Yngre børn har typisk større behov for faste rutiner og stabilitet, mens ældre børn kan inddrages mere aktivt i beslutningerne. Jo ældre barnet er, desto mere vægt tillægges dets egne ønsker.

2. Relationen til forældrene

   Myndighederne ser på, om barnet har en stabil og tryg relation til begge forældre, og om barnet føler sig trygt ved samvær. Det vurderes også, hvilken rolle forældrene hidtil har spillet i barnets liv.

3. Forældrenes samarbejdsevne

   Et højt konfliktniveau mellem forældrene kan være skadeligt for barnet. Hvis forældrene ikke kan samarbejde, kan det tale imod samvær eller tale for et mere begrænset og overvåget samvær.

4. Barnets egne ønsker

   Barnet høres typisk via børnesamtale i Familieretshuset. Ifølge både dansk praksis og FN’s Børnekonvention (art. 12) skal barnets mening tages alvorligt – i forhold til alder og modenhed.

5. Særlige hensyn (vold, misbrug, psykisk sygdom m.v.)

   Hvis der er risiko for overgreb, vold, psykisk pres eller lignende, har myndighederne pligt til at beskytte barnet. I sådanne tilfælde kan samvær begrænses eller nægtes helt.

Eksempel fra retspraksis

Et illustrativt eksempel er afgørelsen U 2020.1236 Ø fra Østre Landsret. Her havde en far udvist grænseoverskridende adfærd og nægtet at samarbejde med Familieretshuset. Datteren udtrykte kraftig modstand mod samvær. Landsretten vurderede, at samvær ville være til skade for barnets psykiske trivsel og ophævede derfor samværet midlertidigt. Sagen viser tydeligt, hvordan barnets tarv konkret vægtes højere end forælderens ønske om kontakt.

Myndighedernes praksis og værktøjer

I vurderingen af barnets tarv anvender Familieretshuset en række faglige værktøjer og vejledninger, fx:

• Børnesamtaler: Her taler en børnesagkyndig med barnet om dets oplevelse og ønsker.

• Børnesagkyndige undersøgelser: Bruges i sager med komplekse problemstillinger.

• Vejledning om samvær (Familieretshuset): Indeholder generelle principper og tilgange til vurderingen af barnets tarv.

Familieretshuset arbejder også efter den såkaldte "barnets perspektiv-model", som er inspireret af børnekonventionen og ser sagen fra barnets side i stedet for de voksnes.

Barnets tarv i balance med forældres rettigheder

Selvom forældre som udgangspunkt har ret til samvær med deres barn, er det vigtigt at understrege, at der ikke findes en ubetinget ret til samvær. Retten er betinget af, at samvær er foreneligt med barnets trivsel. Der skal foretages en afvejning, hvor barnet ikke må påføres skade – psykisk eller fysisk – for at opretholde kontakt til en forælder.

Afsluttende bemærkninger

Begrebet barnets tarv er bredt og åbent, men samtidig det mest centrale vurderingsmoment i samværssager. I praksis betyder det, at barnets trivsel, udvikling og følelsesmæssige behov vejer tungere end hensyn til forældres ret til kontakt. Det er barnets bedste, ikke forældrenes ret, der sætter rammen for en retfærdig og forsvarlig afgørelse.