Ny lovgivning om beskatning af aktionærlån – farvel til dobbeltbeskatningen

Fra og med den 1. januar 2026 træder en længe ventet ændring af reglerne om beskatning af aktionærlån i kraft. Lovændringen markerer et opgør med et system, som gennem flere år har været kritiseret for at medføre urimelige og uforholdsmæssige skattemæssige konsekvenser for aktionærer med bestemmende indflydelse i deres selskaber. Med de nye regler fjernes risikoen for dobbeltbeskatning ved tilbagebetaling af lån fra selskabet, og der indføres samtidig en mere logisk og økonomisk sammenhængende behandling af sådanne transaktioner.

Baggrund – de tidligere regler og problemet med dobbeltbeskatning

Efter de gældende regler, som blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012, beskattes en aktionær med bestemmende indflydelse af ethvert lån, som denne optager fra sit selskab. Formålet med ordningen var at forhindre, at hovedaktionærer reelt kunne foretage private hævninger i selskabet uden at blive beskattet, eksempelvis ved at benytte lån som en måde at undgå løn- eller udbyttebeskatning.

Bestemmende indflydelse foreligger, når en fysisk person – direkte eller indirekte – ejer mere end 50 % af selskabskapitalen eller kontrollerer mere end 50 % af stemmerettighederne. I denne vurdering medregnes aktier ejet af nærtstående familiemedlemmer.

I praksis medførte reglerne, at aktionæren blev beskattet af hele lånebeløbet, uanset om lånet senere blev tilbagebetalt. Det hævede beløb blev skattemæssigt betragtet som enten løn eller udbytte. Når aktionæren senere tilbagebetalte lånet, blev tilbagebetalingen ikke anerkendt som et lån den anden vej, men blot som en indbetaling til selskabet uden skattemæssig betydning.

Dette førte til det, der i praksis blev kendt som dobbeltbeskatningsproblemet: Aktionæren blev først beskattet af det oprindelige lån, og hvis lånet senere blev tilbagebetalt med midler, der allerede var beskattet (f.eks. løn efter skat), kunne aktionæren ikke uden videre hæve et tilsvarende beløb igen uden ny beskatning. Systemet skabte dermed en situation, hvor samme midler potentielt kunne blive beskattet flere gange – et resultat, der af mange blev betragtet som både urimeligt og uøkonomisk uhensigtsmæssigt.

De nye regler – en mere balanceret tilgang

Med den nye lovgivning, der træder i kraft den 1. januar 2026, ændres den skattemæssige behandling af tilbagebetalinger af aktionærlån fundamentalt.

Efter de nye regler beskattes aktionæren fortsat af det oprindelige lån fra selskabet som enten løn eller udbytte – her sker der altså ingen ændring i det første led. Den afgørende forskel indtræder imidlertid, når lånet tilbagebetales. Fremover vil tilbagebetalingen skattemæssigt blive anset som et lån fra aktionæren til selskabet, som i udgangspunktet behandles som et rentefrit anfordringslån.

Denne konstruktion betyder, at der skabes en løbende saldo mellem aktionæren og selskabet. Når aktionæren senere låner et beløb igen, vil hævningen i første omgang blive anset som en tilbagebetaling af aktionærens tilgodehavende hos selskabet – og dermed ikke som en ny skattepligtig transaktion.

Først når nye lån overstiger tidligere tilbagebetalte og dermed allerede beskattede beløb, vil den overskydende del blive beskattet på ny.

Praktiske konsekvenser og administrative tiltag

I praksis indebærer de nye regler, at selskabet skal føre en særskilt ”skattesaldo” for hver aktionær, hvor alle beskattede lån og efterfølgende tilbagebetalinger registreres. Denne saldo skal sikre, at selskabet og aktionæren til enhver tid kan dokumentere, hvilke beløb der allerede er beskattet, og hvilke der eventuelt skal beskattes fremover.

Reglerne vil kræve en vis administrativ opmærksomhed, særligt i selskaber hvor der løbende sker hævninger og tilbagebetalinger mellem aktionæren og selskabet. Samtidig forventes det, at de nye regler vil reducere antallet af skattemæssige konflikter og tvister på området, da systemet nu i højere grad afspejler de økonomiske realiteter bag dispositionerne.

Det er dog værd at bemærke, at ændringen ikke har tilbagevirkende kraft. Dobbeltbeskatningen forbliver derfor et problem for lån, der er ydet og tilbagebetalt inden den 1. januar 2026. Eksisterende lån beskattet efter de gamle regler vil ikke kunne genoptages eller reguleres efter de nye principper.

Et skridt mod mere rimelighed i beskatningen

Lovændringen må betegnes som en væsentlig forbedring af retstilstanden. Den tidligere praksis var i strid med både almindelige skatteretlige principper og den grundlæggende idé om symmetri i beskatningen, hvor indkomst og udgift bør behandles ensartet i begge ender af en transaktion.

Ved at anerkende tilbagebetalingen som et reelt lån den modsatte vej mellem aktionær og selskab, bringer lovgiver systemet tættere på en økonomisk realitetsvurdering og reducerer risikoen for urimelig flerbeskatning.

For hovedaktionærer og selskaber med hyppige mellemregninger vil de nye regler give en mere forudsigelig og retfærdig skattemæssig behandling. Samtidig understreger lovændringen betydningen af korrekt bogføring og dokumentation, da den skattemæssige saldo nu får central betydning for vurderingen af fremtidige hævninger.

Afsluttende bemærkninger

Selvom lovændringen ikke løser alle udfordringer i grænsefladen mellem selskabsret og skatteret, er den et markant skridt i den rigtige retning. Der skabes endelig et sammenhængende regelsæt, hvor tilbagebetaling af beskattede lån ikke straffes med yderligere beskatning.

Aktionærer med bestemmende indflydelse bør allerede nu gennemgå deres eksisterende låneforhold og interne processer for at sikre, at de er klar til at implementere de nye regler ved årsskiftet 2025/2026.