Skattestyrelsen ændrer praksis: Ny model for fordeling af momspligtigt og momsfrit vederlag

En ændring, der får praktiske konsekvenser

Når en virksomhed sælger både momspligtige og momsfrie varer eller ydelser i samme pakke, opstår spørgsmålet: Hvordan skal vederlaget fordeles mellem de to kategorier?

Indtil nu har Skattestyrelsens regler givet virksomhederne et relativt fastlåst valg af metode. Men med den seneste ændring åbnes der for en mere fleksibel tilgang, som kan få væsentlig betydning for især de virksomheder, der arbejder med kombinationsprodukter og -ydelser.

Baggrund

Skattestyrelsen har offentliggjort en ny praksis for, hvordan vederlag skal fordeles mellem momspligtige og momsfrie varer og ydelser. Praksisændringen er resultatet af længerevarende overvejelser og forventes at få betydning for en bred vifte af virksomheder, der udbyder både momspligtige og momsfritagne produkter eller ydelser i kombination.

Formålet med ændringen er at skabe større fleksibilitet i metodevalget og dermed sikre en mere retvisende fordeling af momsgrundlaget.

Hvad gik den tidligere praksis ud på?

Efter den hidtidige praksis var virksomhedernes metodevalg begrænset:

• Markedsprismetoden kunne anvendes, hvis virksomheden tilbød alle relevante ydelser eller varer særskilt. Fordelingen skete da på baggrund af forholdet mellem salgspriserne for de enkelte elementer.

• Omkostningsmetoden skulle anvendes, hvis der ikke var særskilte salg. Her blev fordelingen baseret på virksomhedens faktiske omkostninger til de enkelte leverancer.

Denne stramme sondring betød, at mange virksomheder blev tvunget til at bruge den omkostningsbaserede metode, også i tilfælde hvor en markedsprisbetragtning kunne have givet et mere retvisende billede.

Hvad indebærer den nye praksis?

Med den nye praksis indfører Skattestyrelsen et mere fleksibelt system. Virksomheder kan nu kombinere metoderne:

• Markedsprismetoden kan anvendes på de ydelser og varer, som virksomheden udbyder særskilt.

• Omkostningsmetoden kan samtidig anvendes på de ydelser, som ikke udbydes særskilt, og hvor en markedspris derfor ikke kan fastlægges.

På den måde kan en virksomhed differentiere sit metodevalg og anvende den mest retvisende metode i forhold til de enkelte leverancer.

Hvilken betydning får det?

Praksisændringen har især betydning for virksomheder, der sælger pakker eller kombinationsydelser, som indeholder både momspligtige og momsfritagne elementer – f.eks.:

• Sundhedsydelser kombineret med wellness- eller skønhedsydelser.

• Undervisningstilbud, hvor dele af ydelsen er fritaget for moms, mens andre dele er momspligtige.

• Abonnements- eller servicepakker, hvor både momspligtige og momsfritagne produkter indgår.

Virksomhederne får nu mulighed for en mere retvisende fordeling, hvilket kan reducere risikoen for et kunstigt højt momstilsvar.

Adskillelse fra tidligere praksis

Den afgørende forskel er altså, at virksomheder ikke længere er tvunget til at vælge én metode for hele leverancen. Den nye praksis tillader en kombination af metoder afhængigt af, om der findes særskilte salgspriser eller ej. Det giver en mere nuanceret og realistisk håndtering af sammensatte salg.

Mulighed for genoptagelse

Hvis den tidligere praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden, kan der anmodes om genoptagelse af momstilsvaret. Anmodningen skal omfatte alle de afgiftsperioder, hvor genoptagelse er muligt, og indgives inden for de fastsatte frister.

Afsluttende bemærkninger

Skattestyrelsens praksisændring er et væsentligt skridt mod mere fleksibilitet og retfærdighed i momsfordelingen. For virksomheder, der udbyder kombinationsydelser, kan ændringen få direkte økonomisk betydning, og det kan derfor være relevant at overveje en genoptagelse af tidligere afgiftsperioder.

Det anbefales, at virksomheder nøje gennemgår deres produkt- og ydelsesstruktur og vurderer, om den nye praksis giver anledning til at ændre fordelingen af vederlag fremadrettet – eller til at indgive anmodning om genoptagelse.