Retten og gældsopdeling: Skilsmisse, inddrivelse oggældssanering – Hvad skal du vide?

Når ægtefæller går fra hinanden, eller når økonomiske problemer opstår, spiller domstolene en central rolle i privatøkonomien. Retten er involveret i flere situationer, der for mange kan være både komplekse og følelsesmæssigt belastende. De vigtigste områder er bodelingen ved skilsmisse, inddrivelse af gæld gennem fogedretten samt muligheden for gældssanering i skifteretten. For at forstå, hvordan man navigerer i disse processer, er det nødvendigt at kende reglerne og procedurerne, der regulerer disse juridiske problemstillinger.

Bodeling og gældsopdeling ved skilsmisse

Når et ægteskab opløses, skal ægtefællernes økonomi adskilles. Udgangspunktet i dansk ret er, at ægtefæller har formuefællesskab, medmindre de har indgået en aftale om særeje i en ægtepagt. Det betyder, at værdierne skal deles, når ægteskabet ophører, og det sker efter det såkaldte nettoformueprincip.

Dette princip indebærer, at hver ægtefælle opgør sine aktiver – for eksempel fast ejendom, bil, indbo, opsparing og værdipapirer – og herfra fratrækkes den gæld, ægtefællen hæfter for. Resultatet er nettoformuen, og det er kun den positive nettoformue, der deles. Har en ægtefælle en negativ nettoformue, deltager vedkommende ikke i delingen, men hæfter fortsat for sin egen gæld.

Eksempel:

• Ægtefælle A: Aktiver 1.000.000 kr. – Gæld 400.000 kr. → Nettoformue 600.000 kr.

• Ægtefælle B: Aktiver 400.000 kr. – Gæld 600.000 kr. → Nettoformue -200.000 kr.

Kun Ægtefælle A deltager i delingen med 600.000 kr., som deles i to boslodder á 300.000 kr. Ægtefælle B modtager altså 300.000 kr., selvom vedkommende fortsat hæfter for sin egen gæld.

Det er vigtigt at understrege, at gæld som udgangspunkt er personlig. Har man alene optaget et lån, hæfter man selv. Er der tale om et fælleslån, hæfter begge ægtefæller solidarisk, hvilket betyder, at kreditor kan kræve hele beløbet hos den ene part. Skilsmissen ændrer ikke på hæftelsesforholdet over for banken.

Fogedrettens rolle ved inddrivelse af gæld

Hvis man ikke kan betale sin gæld, kan kreditor søge hjælp hos fogedretten. Fogedretten er en del af byretten og har til opgave at gennemføre tvangsfuldbyrdelse af pengekrav. For at en kreditor kan henvende sig til fogedretten, skal der være et eksekutionsgrundlag, som kan være:

• En dom eller retskendelse.

• Et forlig indgået ved retten.

• Et betalingspåkrav.

Et betalingspåkrav er en forenklet procedure, der kan bruges ved ubestridte krav under 100.000 kr. Kreditor indsender en standardblanket til fogedretten, og hvis skyldner ikke gør indsigelse inden 14 dage, får betalingspåkravet samme virkning som en dom. Det betyder, at kreditor kan gå videre med tvangsfuldbyrdelse.

Når sagen kommer i fogedretten, kan retten foretage udlæg i skyldnerens aktiver. Det kan være:

• Lønindeholdelse.

• Udlæg i værdigenstande.

• Udlæg i fast ejendom, som i yderste konsekvens kan ende på tvangsauktion.

Hvis du har modtaget indkaldelse til fogedretten, er det vigtigt at møde op. Der er mødepligt, og udeblivelse kan føre til politihentning. Fogedrettens opgave er dog ikke kun at beskytte kreditorerne – retten skal også sikre, at der ikke foretages udlæg i aktiver, der er nødvendige for et rimeligt livsophold.

Gældssanering i skifteretten

For personer i en håbløs økonomisk situation kan gældssanering være løsningen. Ordningen administreres af skifteretten, der er en del af byretten, og er reguleret i konkurslovens kapitel 25. Formålet er at give personer, der er varigt insolvente, en mulighed for at starte på ny uden gæld.

For at opnå gældssanering skal følgende betingelser være opfyldt:

• Du er varigt insolvent, dvs. der er ingen realistisk udsigt til at kunne betale din gæld.

• Du har orden i dine forhold og må ikke have stiftet gælden uforsvarligt, fx gennem spekulation eller misbrug.

• Du lever under beskedne forhold og har ikke skjulte aktiver.

Processen starter med en ansøgning til skifteretten, hvor du indsender dokumentation for din økonomi. Hvis betingelserne er opfyldt, fastsætter retten en betalingsordning – typisk over tre år – hvorefter resten af gælden slettes. For pensionister og personer på overførselsindkomst kan perioden være kortere.

Denne mulighed giver mange en økonomisk ny begyndelse, men det kræver, at man følger ordningen og ikke pådrager sig ny gæld under forløbet.

Samspillet mellem bodeling, fogedret og gældssanering

Disse tre områder hænger ofte sammen i praksis. En skilsmisse kan føre til en økonomisk ubalance, hvor den ene ægtefælle står tilbage med stor gæld. Hvis betalingerne udebliver, kan kreditor søge hjælp hos fogedretten, og i de mest alvorlige tilfælde er gældssanering den sidste udvej. Retten fungerer derfor både som fordelingsmyndighed ved bodeling, som håndhæver af kreditorernes krav gennem fogedretten og som redningsplanke for skyldnere i skifteretten.

Konklusion: Retten spiller en væsentlig rolle i håndteringen af privatøkonomi i krisesituationer. Ved skilsmisse sørger lovgivningen for en fair deling af værdier, fogedretten sikrer kreditorernes ret, og skifteretten giver en ny chance for dem, der er tynget af gæld. At kende sine rettigheder – og søge professionel rådgivning i tide – er nøglen til at komme bedst muligt gennem processen.