Ny definition af "standardhus" på vej – hvad betyder det for varmeprisloftet?

En opdatering af definitionen på det såkaldte ”standardhus” er netop sendt i høring af Energistyrelsen. Den tilsyneladende tekniske justering får væsentlige konsekvenser, særligt for beregningen af det nationale forbrugerprisloft for fjernvarme. Men hvad er det egentlig, der ændres – og hvem kommer det til at påvirke?

Baggrund: Hvorfor er definitionen af et standardhus vigtig?

Begrebet standardhus udgør en central forudsætning i varmeforsyningslovgivningen. Det anvendes især som referencepunkt i forbindelse med fastsættelsen af det såkaldte forbrugerprisloft – en reguleringsmekanisme, der skal sikre, at prisen på fjernvarme ikke overstiger prisen på alternative individuelle opvarmningsformer som fx varmepumper.

Med indførelsen af forbrugerprisloftet i forbindelse med Lov nr. 1678 af 30. december 2024, blev det besluttet, at det eksisterende grundlag for beregningerne – herunder standardhusets karakteristika – skulle revurderes. Det har nu ført til en konkret ændringsbekendtgørelse, som forventes at træde i kraft den 1. september 2025.

Hvad går opdateringen ud på?

Ændringen indebærer en revision af to helt centrale parametre:

• Boligareal: Standardhusets areal ændres fra 130 m² til 125 m².

• Varmeforbrug: Det årlige varmeforbrug justeres fra 18,1 MWh til 13,4 MWh.

Disse nye værdier er resultatet af en opdateret analyse af dansk boligmasse og varmeforbrugsmønstre. Det opdaterede varmeforbrug afspejler særligt et mere retvisende billede af energiforbruget i nyere boliger – ikke mindst lavenergibyggeri og rækkehuse, som tidligere har været underrepræsenteret i beregningerne.

Det er værd at bemærke, at varmeforbruget tidligere i høringsprocessen var fastsat til 14 MWh. Efter en yderligere gennemgang blev tallet dog reduceret til 13,4 MWh, da det oprindelige estimat viste sig at overvurdere varmeforbruget i en typisk dansk bolig.

Hvorfor sker ændringen nu?

Den tidligere definition af standardhuset har været stort set uændret siden 1980’erne og tager derfor ikke højde for udviklingen i byggestandarder, boligformer eller energiforbrug. Det har medført, at beregningen af forbrugerprisloftet – og dermed det loft, fjernvarmeselskaber skal holde sig under – hviler på et forældet og misvisende grundlag.

Med opdateringen bliver definitionen mere tidssvarende og baseret på konkrete data for faktiske boligtyper og forbrugsvaner i dagens Danmark. Det er i tråd med den politiske ambition om større gennemsigtighed og bedre forbrugerbeskyttelse i energisektoren.

Hvad betyder det for fjernvarmepriserne?

Det er vigtigt at understrege, at ændringen i sig selv ikke direkte påvirker den konkrete varmepris, som den enkelte forbruger betaler. Lokale priser fastsættes fortsat på baggrund af det enkelte fjernvarmeselskabs faktiske omkostninger. Dog har standardhusets definition en indirekte, men væsentlig betydning for rammerne for prisdannelse.

Forbrugerprisloftet fastsættes som et landsdækkende loft for, hvad det må koste at opvarme et standardhus ved hjælp af fjernvarme – sammenlignet med en typisk individuel varmepumpeinstallation. Når standardhuset nu defineres med lavere varmeforbrug, vil det gennemsnitlige omkostningsbillede ændre sig. Det kan betyde, at prisloftet reduceres, hvilket lægger et større pres på fjernvarmeselskaberne for at effektivisere og holde priserne nede.

Hvem bliver påvirket?

Selvom ændringen i første omgang er teknisk og regulatorisk, er der flere interessenter, som kan forvente mærkbare konsekvenser:

• Fjernvarmeselskaber: De selskaber, der leverer fjernvarme, vil i stigende grad blive målt op imod et opdateret prisloft. For nogle kan det betyde, at der skal foretages justeringer i tarifstrukturen eller effektiviseringer i driften.

• Forbrugere og boligejere: Den enkelte forbruger oplever ikke en automatisk prisændring, men et lavere prisloft kan på sigt få betydning for prisudviklingen – særligt i områder med konkurrence mellem fjernvarme og individuelle løsninger.

• Kommuner og planmyndigheder: Kommunale varmeplaner og godkendelsesprocesser for nye forsyningsområder vil fremover skulle tage højde for et justeret sammenligningsgrundlag mellem fjernvarme og varmepumper.

• Installatører og leverandører af varmepumper: Da sammenligningsgrundlaget ændres, kan den økonomiske attraktivitet af varmepumper påvirkes i forhold til fjernvarme.

Den videre proces

Ændringsbekendtgørelsen har været sendt i to høringsrunder – først den 8. maj 2025 og derefter igen den 3. juni 2025, efter opdagelsen af visse metodiske fejl. Fristen for høringssvar udløb den 30. juni 2025, og bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. september 2025.

Det betyder, at den nye definition af standardhuset vil blive anvendt i beregningen af forbrugerprisloftet for 2026, som offentliggøres af Forsyningstilsynet i løbet af efteråret.

Perspektiver og anbefalinger

Opdateringen skal ses som et nødvendigt skridt i retning af en mere retvisende og gennemsigtig regulering af varmeforsyningsområdet. Det understreger samtidig behovet for, at selskaber og andre aktører i sektoren har styr på, hvordan tekniske og juridiske rammer løbende ændres – og hvilke konsekvenser det kan få for forretningsmodeller og investeringer.

Vi anbefaler, at både forsyningsselskaber og kommuner allerede nu forholder sig til, hvordan de ændrede forudsætninger kan påvirke økonomien i deres varmeforsyningsprojekter og evt. igangværende planlægning. Derudover bør selskaber med marginale varmepriser i forhold til det gældende prisloft være særligt opmærksomme på risikoen for overskridelser i de kommende år.