Deepfake-loven: Retten til egen identitet i den digitale virkelighed

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at fremstille virkelighedstro videoer og lydoptagelser, hvor mennesker “opfører sig”, “taler” og “ser ud”, som var det dem selv – men hvor hele fremstillingen er kunstigt genereret via maskinlæring og kunstig intelligens. Disse såkaldte deepfakes har åbnet for nye kreative muligheder, men også for massive juridiske og etiske udfordringer. I lyset af denne udvikling har Danmark som det første land i Europa fremlagt et ambitiøst forslag til ændring af ophavsretsloven, der skal sikre borgeres og kunstneres ret til egen identitet og performativ fremtoning.

Lovforslaget har bred politisk opbakning og er udsprunget af et ønske om at sikre retssikkerhed og menneskelig værdighed i en ny digital virkelighed. Denne artikel analyserer lovens indhold, de juridiske konsekvenser samt baggrunden og nødvendigheden for indførelsen.

Lovens indhold og nyskabende karakter

Lovforslaget, der blev sendt i høring den 7. juli 2025, indeholder to centrale tilføjelser til den gældende ophavsretslov (LBK nr. 1144 af 23/10/2014 med senere ændringer):

2.1 § 73a – Generel beskyttelse af fysisk og auditiv identitet

Denne nye bestemmelse fastslår, at alle fysiske personer har ret til at modsætte sig offentliggørelse af virkelighedstro digitale gengivelser af deres fysiske træk – herunder ansigt, stemme og bevægelser – hvis dette sker uden udtrykkeligt samtykke. Beskyttelsen gælder uanset, om der er tale om en

kommerciel anvendelse eller ej.

Undtagelserne omfatter:

• Satire og karikatur

• Kunstneriske ytringer

• Offentlig kritik eller magtsatire

  Dog skal undtagelserne balanceres mod risikoen for alvorlig vildledning eller misinformation,

  fx ved at skabe falske “nyhedsklip” med offentlige personer.

Beskyttelsen gælder i op til 50 år efter personens død – hvilket gør bestemmelsen bemærkelsesværdigt langtrækkende sammenlignet med andre personlige rettigheder.

2.2 § 65a – Beskyttelse af kunstneriske fremførelser

Denne bestemmelse udvider den eksisterende præstationsbeskyttelse for udøvende kunstnere (§§65–71) til også at dække digitalt efterlignede fremførelser, som ikke nødvendigvis bygger på en original optagelse.

Det betyder, at fx en AI-genereret musikvideo med en afdød sangers “stemme” eller en digital teateroptræden med en skuespillers “ansigt og mimik” kræver samtykke fra kunstneren (eller rettighedshaverne efter dødsfald). Denne beskyttelse har både økonomisk og moralsk karakter.

Retsvirkninger og håndhævelse

Lovens håndhævelse foreslås udelukkende civilretlig og vil bero på:

• Erstatnings- og godtgørelseskrav for krænkelse

• Fogedforbud og påbud om fjernelse af ulovligt indhold

• Domstolsprøvelse af undtagelser og afvejning mod ytringsfrihed

Der indføres ikke strafretlige sanktioner. Det skyldes bl.a., at vurderingen af “autenticitet” og “hensigt” i deepfakes er teknisk og kontekstafhængig, og derfor bedst behandles i civilt regi.

Det er væsentligt at bemærke, at loven kan anvendes både proaktivt (ved trussel om offentliggørelse) og reaktivt (efter skaden er sket). Den kan således bruges som et redskab mod potentielle skandaler og krænkelser, ikke kun som erstatningsinstrument.

Hvorfor er loven nødvendig?

4.1 Retten til egen krop og stemme

Traditionel ophavsret beskytter værker – ikke mennesker. Persondataloven (GDPR) yder visse beskyttelser, men er primært rettet mod behandling af oplysninger, ikke mod kreative, digitale manipulationer. Der har altså været et retligt tomrum, hvor man som borger eller kunstner ikke havde krav på fjernelse eller kompensation, hvis ens identitet blev stjålet i digitalt format.

I en verden, hvor et falsk videoklip på få minutter kan sprede sig globalt og ødelægge omdømme, relationer og karriere, er det nødvendigt at give individet kontrol over sin egen fremtoning – både af hensyn til privatliv, ære og autonomi.

4.2 Forebyggelse af misinformation og offentlig forvirring

Deepfakes kan bruges til at sprede falske udtalelser, efterligne offentlige myndigheder eller skabe falske nyhedsklip. Især i valgsituationer, internationale konflikter eller sager om social uro er denne teknologi ekstremt farlig.

Lovgivningen skaber et retsgrundlag for hurtig indgriben – fx ved fogedforbud – før skaden breder sig. Det beskytter ikke bare den enkelte, men samfundets informationssikkerhed og tillid.

4.3 Kunstnerisk autenticitet og økonomisk kontrol

Kunstnere og performere er særligt udsatte for kommerciel misbrug. Forestil dig fx en afdød sanger “brugt” i en reklame for et politisk parti, uden tilladelse. Med den nye § 65a sikres kunstnerens arvinger eller rettighedshavere mod denne slags krænkelse. Det åbner desuden for klarere licensregler og samtykkemodeller ved brug af kunstnerisk efterligning.

Perspektiv: Et nationalt pilotprojekt med europæisk betydning

Danmark har som en del af EU-formandskabet 2025–2026 tilkendegivet, at man vil arbejde for at udbrede deepfake-modellen til EU-plan. Det vil betyde:

• Harmonisering af rettigheder over performativ identitet

• Klarere krav til platforme (YouTube, TikTok, X m.fl.)

• Nye ansvarsnormer for AI‑udviklere og indholdsdistributører

  
  

En EU-retlig regulering af digitalt identitetstyveri vil styrke retsforfølgelse på tværs af landegrænser og skabe forudsigelighed i sager, hvor teknologien har global rækkevidde.