Bopæl og samværsordninger i dansk familieret

En juridisk gennemgang af 7/7-, 9/5- og særlige samværsordninger

Ved samlivsophør mellem forældre opstår der ofte spørgsmål om, hvordan barnets hverdag fremover skal tilrettelægges. Et centralt element i dansk familieret er reguleringen af barnets bopæl og samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Formålet med reglerne er at sikre barnets trivsel og stabilitet samt barnets ret til begge forældre. I praksis ses en række forskellige samværsordninger, herunder 7/7-ordningen, 9/5-ordningen og mere individuelle eller særlige ordninger. Denne artikel redegør for de juridiske rammer for bopæl og samvær samt de mest almindelige ordninger, der anvendes i dansk familieret.

Retligt grundlag for bopæl og samvær

Reglerne om bopæl og samvær findes primært i forældreansvarsloven. Loven bygger på princippet om, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 4. Dette hensyn er overordnet og skal vægtes højere end forældrenes ønsker eller interesser.

Når forældre ikke bor sammen, skal det fastlægges, hvor barnet har sin bopæl. Barnet kan kun have én bopælsforælder. Bopælsforælderen har ret til at træffe beslutninger om barnets daglige forhold, såsom valg af daginstitution og skole inden for kommunen. Den anden forælder betegnes som samværsforælder og har ret og pligt til samvær med barnet.

Aftaler om bopæl og samvær kan indgås frivilligt mellem forældrene. Hvis dette ikke er muligt, kan sagen behandles af Familieretshuset, og i mere konfliktfyldte sager kan den indbringes for familieretten.

Bopælsbegrebet i praksis

At have bopæl hos den ene forælder indebærer ikke, at barnet nødvendigvis opholder sig mest muligt hos denne. Bopæl er et juridisk begreb, der primært har betydning for beslutningskompetence og offentlige registreringer, herunder folkeregisteradresse og eventuelle ydelser. Det er således muligt, at barnet har bopæl hos den ene forælder, men reelt tilbringer næsten lige meget tid hos begge.

Valget af bopælsforælder sker ud fra en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på barnets tilknytning, stabilitet i hverdagen, forældrenes samarbejdsevne samt barnets egne synspunkter, afhængigt af alder og modenhed.

7/7-ordningen

7/7-ordningen, også kaldet ligedeling, indebærer, at barnet opholder sig lige meget hos hver forælder, typisk en uge ad gangen. Ordningen forudsætter et relativt højt samarbejdsniveau mellem forældrene, da den kræver koordinering omkring skole, fritidsaktiviteter og barnets sociale liv.

Juridisk set er 7/7-ordningen ikke en selvstændig bopælsform. Barnet skal fortsat have én bopælsforælder, selvom opholdstiden er ligeligt fordelt. Familieretshuset og domstolene er generelt tilbageholdende med at fastsætte en 7/7-ordning imod en forælders vilje, da ordningen kan være belastende for barnet, hvis samarbejdet mellem forældrene er konfliktfyldt.

Ordningen anvendes oftest, når forældrene bor tæt på hinanden, og når barnet er ældre og i stand til at håndtere skiftet mellem to hjem.

9/5-ordningen

9/5-ordningen er en af de mest udbredte samværsordninger i Danmark. Her har barnet bopæl hos den ene forælder og samvær med den anden forælder cirka fem ud af fjorten dage, ofte hver anden weekend samt en fast ugedag eller overnatning.

Denne ordning anses ofte for at give barnet en høj grad af stabilitet, samtidig med at relationen til samværsforælderen opretholdes. Fra et juridisk perspektiv betragtes 9/5-ordningen som en balanceret løsning, særligt i tilfælde hvor forældrene har et begrænset samarbejde, eller hvor barnet har behov for faste rammer.

Familieretshuset vil ofte tage udgangspunkt i en 9/5-lignende ordning, når der ikke foreligger særlige forhold, der taler for enten mere eller mindre samvær.

Særlige samværsordninger

Ud over de standardiserede ordninger kan der fastsættes særlige samværsordninger, som tilpasses barnets individuelle behov. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis barnet er meget lille, har særlige behov, eller hvis der foreligger bekymringer omkring en forælders omsorgsevne.

Særlige ordninger kan omfatte:

• Kortere, hyppigere samvær for små børn

• Overvåget eller støttet samvær

• Gradvis optrapning af samvær

• Begrænset samvær i tilfælde af konflikter eller mistrivsel

Disse ordninger anvendes typisk i mere komplekse sager og fastsættes efter en grundig vurdering af barnets situation. Formålet er ikke at sanktionere en forælder, men at beskytte barnet og sikre en tryg relation.

Barnets perspektiv og inddragelse

Barnets perspektiv spiller en stadig større rolle i familieretlige afgørelser. Ifølge forældreansvarsloven skal barnet inddrages i det omfang, det er muligt og relevant. Dette sker typisk gennem børnesamtaler i Familieretshuset.

Barnets ønsker er ikke afgørende i sig selv, men indgår som et væsentligt element i vurderingen af, hvilken bopæl og samværsordning der bedst tilgodeser barnets trivsel.

Afslutning

Fastlæggelsen af bopæl og samvær er et centralt og ofte konfliktfyldt spørgsmål i dansk familieret. Ordninger som 7/7 og 9/5 repræsenterer forskellige måder at tilgodese barnets behov for både stabilitet og kontakt til begge forældre. Der findes ikke én løsning, der passer til alle familier, og afgørelser træffes altid ud fra en konkret vurdering af barnets bedste.

Den danske familieret giver mulighed for fleksible løsninger, men stiller samtidig krav til forældrenes samarbejde og ansvar. Gennem en korrekt juridisk håndtering af bopæl og samvær kan der skabes rammer, der understøtter barnets trivsel i en ny familiestruktur.