Ny overenskomstbaseret erhvervsordning: Et skifte i rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft

Den 30. juni 2025 indgik regeringen en politisk aftale om en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, der markerer en væsentlig ændring i adgangen til det danske arbejdsmarked for visse statsborgere uden for EU. Ordningen har til formål at lette rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at den danske model beskyttes mod social dumping. Artiklen her giver et overblik over ordningens indhold, dens betydning samt en vurdering af ændringerne i forhold til den tidligere praksis.

Indholdet i den nye ordning

Den nye ordning gør det muligt for danske virksomheder at ansætte tredjelandsstatsborgere på overenskomstvilkår, forudsat at visse krav er opfyldt. Et centralt element er en sænkning af den såkaldte beløbsgrænse – den mindsteløn, som udenlandske medarbejdere skal tilbydes for at opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

• Beløbsgrænsen nedsættes fra 514.000 kr. til 300.000 kr. årligt, hvilket skal gøre det muligt for især små og mellemstore virksomheder at rekruttere arbejdskraft inden for fagområder, hvor lønniveauet ikke nødvendigvis ligger i den høje ende.

• Ordningen gælder kun for arbejdstagere fra 16 udvalgte lande uden for EU, herunder USA, Indien, Canada, Brasilien og Ukraine. Udvælgelsen afspejler ønsket om målrettet samarbejde med lande, hvor der allerede findes politiske og økonomiske forbindelser.

• Virksomheden skal være dækket af en overenskomst mellem FH og DA, og have minimum 10 fuldtidsansatte

• Ordningen suppleres af foranstaltninger mod social dumping, herunder ID-kort for arbejdere på store byggeprojekter og øgede kontrolbeføjelser til fagforeningerne.

Hvad betyder det i praksis?

Ordningen baner vejen for en mere fleksibel og erhvervsvenlig tilgang til udenlandsk arbejdskraft uden at gå på kompromis med arbejdstagerrettigheder. Særligt i brancher med mangel på faglært arbejdskraft, som produktionsindustrien og byggeriet, kan ordningen blive en afgørende rekrutteringskanal.

Det er første gang, Danmark målretter en erhvervsordning mod specifikke tredjelande, hvilket signalerer en mere strategisk migrationspolitik. Ved at knytte adgang til kollektive overenskomster fastholder man samtidig fundamentet i den danske model – nemlig at løn og arbejdsforhold fastsættes via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Den tidligere ordning: Hvad ændrer sig?

Den tidligere hovedadgang til det danske arbejdsmarked for tredjelandsborgere var beløbsordningen, som alene byggede på lønniveau. Her var beløbsgrænsen (efter flere justeringer) fastsat til 514.000 kr. årligt, hvilket i praksis udelukkede mange lavere lønnede faggrupper. Resultatet var, at kun højt specialiserede og højt lønnede udenlandske medarbejdere – typisk IT-specialister, ingeniører eller ledere – kunne få adgang.

Der var ingen krav om overenskomst, og kontrollen med løn- og ansættelsesvilkår var mere begrænset. Dette har været kritiseret for at åbne døren til social dumping, særligt i de tilfælde, hvor arbejdstagere formelt fik en høj løn, men reelt arbejdede under vilkår langt under danske standarder.

Vurdering og fremtidsperspektiv

Den nye ordning må betragtes som en juridisk og politisk afbalanceret løsning, hvor hensynet til erhvervslivets behov og arbejdstagernes rettigheder kombineres. Den lavere beløbsgrænse skaber reel adgang til det danske arbejdsmarked for faggrupper, der hidtil har været afskåret, og overenskomstkravet sikrer, at disse ansættelser sker på ordnede vilkår.

At fagforeningerne får udvidede kontrolmuligheder, herunder mulighed for at følge op på ansættelsesforholdene, indikerer en klar retspolitisk bevægelse hen imod lovfæstet beskyttelse af arbejdsmarkedets spilleregler.

Der er dog også spørgsmål, som fremover bør overvåges nøje. Herunder om begrænsningen til 16 lande i praksis medfører utilsigtede diskriminationselementer, og hvordan den administrative byrde for virksomhederne udvikler sig.

Konklusion

Den overenskomstbaserede erhvervsordning markerer et paradigmeskifte i dansk migrations- og arbejdsmarkedspolitik. Den åbner for en bredere gruppe af internationale arbejdstagere, men under forudsætning af danske overenskomstvilkår og styrket kontrol. Dermed balanceres fleksibilitet med retssikkerhed – og det kan vise sig at være nødvendigt i et arbejdsmarked præget af både rekrutteringsudfordringer og behov for social bæredygtighed.