International Handel med Heste – Et Juridisk Overblik Over Told, Transport og EU-regler

Import og eksport af heste rejser en række komplekse juridiske spørgsmål. Heste betragtes som løsøre, men de er også levende væsener, hvilket medfører særlige krav i forbindelse med transport, sundhed og dokumentation. For ryttere, stutteriejere og professionelle aktører er det afgørende at forstå de juridiske rammer, før en hest føres over en landegrænse.

Hesten som handelsobjekt i en international kontekst

Heste handles hyppigt på tværs af landegrænser – både inden for EU og til og fra tredjelande. Konkurrenceheste, avlshingste og føl skifter ejere mellem ryttere, avlere og handlere i forskellige jurisdiktioner, og selv kortvarige ophold som stævnedeltagelse eller bedækning udløser juridiske konsekvenser.

Heste klassificeres juridisk som løsøre, men i modsætning til døde varer er de underlagt særregler om dyrevelfærd, transport og sundhed. Denne dobbeltkarakter – som både handelsvare og levende væsen – skaber et særligt sæt af juridiske betingelser, der spænder fra moms og told til dyresundhed og transportansvar.

Handel inden for EU – fri bevægelighed med veterinære forpligtelser

Inden for EU er udgangspunktet, at varer – herunder dyr – kan bevæge sig frit mellem medlemsstaterne uden told og kvantitative begrænsninger, jf. artikel 28 og 30 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Alligevel er det ikke "fri bevægelighed" i praktisk forstand, da levende dyr er underlagt sundhedskrav, der skal sikre, at sygdomme ikke spredes over landegrænser. For at transportere en hest fra ét EU-land til et andet kræves:

• Et sundhedscertifikat udstedt af en autoriseret dyrlæge i afsendelseslandet. Certifikatet dokumenterer, at hesten er sygdomsfri og egnet til transport.

• Et gyldigt hestepas, som er lovpligtigt i EU og fungerer som identifikations- og vaccinationsdokument.

• En registreret transportplan, hvis transporten varer mere end 8 timer, samt godkendelse af transportvirksomheden og transportmidler efter EU’s dyrevelfærdsforordning (forordning 1/2005).

Manglende overholdelse af disse krav kan føre til afvisning ved grænsen, administrative bøder og i værste fald beslaglæggelse eller aflivning af hesten ved sundhedsrisici.

Import fra tredjelande – toldregler og veterinær kontrol

Ved import fra lande uden for EU – såsom USA, Schweiz eller Storbritannien efter Brexit – gælder mere omfattende krav. Heste fra tredjelande betragtes som importerede varer og er derfor underlagt både toldretlige og veterinære regler.

Told- og skatteregler ved import:

• Der skal betales importmoms (25 % i Danmark) baseret på købsprisen og fragtomkostninger.

• I visse tilfælde kan der opkræves toldafgift, afhængigt af oprindelseslandet og den gældende handelsaftale med EU.

Veterinær kontrol:

• Heste skal indføres via et godkendt grænsekontrolsted (Border Inspection Post), hvor myndighederne kontrollerer sundhedscertifikater og foretager eventuelle kliniske undersøgelser.

• Hesten kan i nogle tilfælde blive pålagt karantæne, hvis der er mistanke om smitte, eller hvis certifikaterne er mangelfulde.

Indførsel uden korrekt dokumentation kan føre til afvisning eller destruktion af dyret i henhold til EU’s veterinærlovgivning.

Handel med Storbritannien efter Brexit

Særligt efter Storbritanniens udtræden af EU i 2020 er der opstået nye juridiske udfordringer. Tidligere kunne heste handles frit mellem Danmark og Storbritannien. Nu er Storbritannien klassificeret som et tredjeland, hvilket medfører en række praktiske og juridiske ændringer:

• Sundhedscertifikater og importtilladelser kræves ved både import og eksport.

• Forhåndsanmeldelse via EU’s TRACES-system er påkrævet.

• Importmoms og eventuelle toldafgifter skal betales ved indførsel til Danmark.

• Der kan være krav om karantæne eller karantæneophold i særligt godkendte stalde.

For både professionelle og private hesteejere har dette skabt nye omkostninger og øget kompleksitet – især ved kortvarige overførsler som fx stævner eller hingstebesøg.

Transportansvar og dyrevelfærd

Uanset om der er tale om handel, avl eller sport, er transporten af heste underlagt strenge krav. EU’s dyrevelfærdsforordning (forordning 1/2005) stiller en række betingelser til transportøren:

• Hesten skal være egnet til transport og må ikke være syg, drægtig over visse grænser eller skadet.

• Der skal være adgang til vand og foder ved lange rejser (over 8 timer).

• Transportøren skal være godkendt, og chauffører skal have gennemgået særligt kursus i håndtering af dyr.

Hvis disse krav ikke opfyldes, kan der rejses erstatningskrav mod transportøren – både af køber, sælger eller tredjemand – og i grove tilfælde kan myndighederne inddrage transporttilladelser eller rejse straffesag.

Moms og skattepligt ved hestehandel

Handel med heste udløser også momsretlige spørgsmål. I Danmark er heste som udgangspunkt momspligtige varer, hvilket betyder, at køb og salg mellem erhvervsdrivende skal tillægges 25 % moms – også selv om købet sker internationalt.

Ved import fra et tredjeland betales momsen til den danske stat ved toldbehandlingen, mens ved køb fra en anden EU-medlemsstat kan der være tale om omvendt betalingspligt. Ved tvivl om hestens anvendelse – fx hvis den både bruges privat og i konkurrence – kan der opstå fortolkningsspørgsmål om fradragsret og momspligt, som kræver en konkret vurdering.

Særlige regler gælder for midlertidig import, fx ved stævnedeltagelse, hvor der kan opnås told- og momsfritagelse, hvis hesten forlader landet igen inden for en given tidsramme.