Hvornår bør ægtefæller oprette en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, hvori de fastlægger de økonomiske vilkår for deres ægteskab. Aftalen regulerer navnlig, hvordan formueforholdene mellem ægtefællerne skal være under ægteskabet og i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Selvom mange ægtefæller automatisk er omfattet af de almindelige formueregler i ægtefælleloven, kan der være en række situationer, hvor disse regler ikke afspejler parternes ønsker eller behov. I sådanne tilfælde kan det være relevant – og i nogle tilfælde nødvendigt – at oprette en ægtepagt.

Denne artikel redegør for de centrale regler om ægtepagter og belyser, hvornår ægtefæller bør overveje at oprette en ægtepagt, herunder hvilke livssituationer og økonomiske forhold der typisk taler for dette.

Udgangspunktet i ægtefælleloven

Efter dansk ret er udgangspunktet, at ægtefæller har formuefællesskab, også kaldet delingsformue, jf. ægtefællelovens § 5. Formuefællesskab indebærer dog ikke, at ægtefællerne ejer alting i fællesskab under ægteskabet. Hver ægtefælle ejer fortsat sin egen formue og hæfter som udgangspunkt alene for egen gæld. Formuefællesskabet får først betydning ved separation, skilsmisse eller død, hvor værdien af parternes delingsformuer som hovedregel skal deles ligeligt.

Dette udgangspunkt kan i mange ægteskaber fungere hensigtsmæssigt. Der kan dog opstå situationer, hvor en ligedeling fremstår urimelig eller uhensigtsmæssig, eksempelvis hvis den ene ægtefælle har væsentligt større formue, driver selvstændig virksomhed eller har særbørn. I disse tilfælde kan en ægtepagt anvendes til at fravige lovens almindelige regler.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en formel aftale, der skal opfylde visse krav for at være gyldig. Den skal være skriftlig og tinglyses i Personbogen, jf. ægtefællelovens § 12. Manglende tinglysning medfører, at ægtepagten er ugyldig over for tredjemand og i praksis ofte også mellem ægtefællerne.

Ved en ægtepagt kan ægtefæller blandt andet aftale:

• At visse aktiver skal være særeje

• At der skal gælde kombinationssæreje, fx skilsmissesæreje

• At bestemte værdier eller fremtidige aktiver skal behandles anderledes end resten af formuen

Hvornår bør ægtefæller overveje at oprette en ægtepagt?

1. Ved væsentlig forskel i formue

   Hvis der ved ægteskabets indgåelse er stor forskel på ægtefællernes økonomiske situation, kan det være relevant at oprette en ægtepagt. Eksempelvis hvis den ene ægtefælle ejer fast ejendom, værdipapirer eller en betydelig opsparing, mens den anden har få eller ingen aktiver. Uden ægtepagt vil værdistigninger som udgangspunkt skulle deles ved skilsmisse, hvilket kan opleves som urimeligt for den formuende ægtefælle.
   

2. Ved selvstændig virksomhed Driver den ene ægtefælle selvstændig virksomhed, kan en ægtepagt være særligt vigtig. En virksomhed kan have stor økonomisk og personlig betydning, og en deling ved skilsmisse kan i praksis true virksomhedens fortsatte drift. Ved at gøre virksomheden til særeje kan man sikre, at den ikke indgår i en ligedeling.
   

3. Ved arv eller gaver

   Arv og gaver kan gøres til særeje ved testamente eller gavebrev, men dette forudsætter, at giveren har taget stilling hertil. Hvis dette ikke er tilfældet, kan ægtefællerne selv oprette en ægtepagt, hvori arv eller gave gøres til særeje. Dette kan være relevant, hvis arven har stor affektionsværdi eller ønskes bevaret i den oprindelige familie.
   

4. Ved tidligere børn (særbørn)

   Hvis en eller begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold, kan en ægtepagt være et vigtigt redskab til at sikre en rimelig fordeling af formuen mellem længstlevende ægtefælle og særbørn. Uden særlige aftaler kan længstlevende risikere enten at skulle afgive en stor del af formuen til særbørnene eller omvendt, at særbørnene stilles økonomisk dårligt.
   

5. Af hensyn til gæld og kreditorer

   Selvom ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, kan formuefællesskab alligevel få indirekte betydning. Hvis den ene ægtefælle har betydelig gæld eller økonomisk risiko, kan det være hensigtsmæssigt at oprette særeje for at beskytte den anden ægtefælles aktiver.

Tidspunktet for oprettelse af ægtepagt

En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet. Mange vælger at oprette den i forbindelse med ægteskabets indgåelse, men det er også muligt senere, fx hvis livssituationen ændrer sig som følge af arv, virksomhedsetablering eller skilsmisseovervejelser. Det er dog ofte lettere at nå til enighed, når forholdet er velfungerende, end når en konflikt er opstået.

Afsluttende bemærkninger

En ægtepagt er et juridisk redskab, der kan skabe klarhed og tryghed om ægtefællers økonomiske forhold. Selvom det for nogle kan opleves som konfliktskabende eller unødvendigt, kan en velovervejet ægtepagt i praksis forebygge fremtidige tvister og sikre en rimelig løsning for begge parter. Ægtefæller bør derfor overveje at oprette en ægtepagt, hvis deres økonomiske forhold afviger væsentligt fra det, som lovens standardregler er indrettet til at regulere.