Hvornår kan samvær nægtes eller overvåges?

Samvær mellem barn og forælder er et grundlæggende princip i dansk familieret. Udgangspunktet er, at det er til barnets bedste at have kontakt med begge sine forældre, også selvom forældrene ikke længere lever sammen. Dette udgangspunkt kommer blandt andet til udtryk i forældreansvarsloven, hvor barnets ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, er centralt. Samtidig er det imidlertid anerkendt, at der kan opstå situationer, hvor samvær ikke er til barnets bedste. I sådanne tilfælde kan samvær enten nægtes helt eller gennemføres under særlige vilkår, eksempelvis i form af overvåget samvær.

Denne artikel redegør for, hvornår samvær kan nægtes eller overvåges efter dansk ret. Artiklen gennemgår de relevante juridiske rammer, de typiske situationer, hvor begrænsninger kan komme på tale, samt hvilke hensyn der lægges vægt på i myndighedernes vurdering.

Det juridiske udgangspunkt for samvær

Efter forældreansvarsloven har barnet ret til samvær med begge forældre. Samvær fastsættes enten ved aftale mellem forældrene eller ved afgørelse fra Familieretshuset eller familieretten. Ved alle afgørelser om samvær er barnets bedste det afgørende hensyn. Dette indebærer, at hensynet til barnets trivsel, udvikling og tryghed vejer tungere end forældrenes ønsker eller rettigheder.

Som udgangspunkt tilstræbes et samvær, der sikrer en løbende og stabil kontakt mellem barnet og samværsforælderen. Dette kan eksempelvis være samvær hver anden weekend samt ferier og helligdage. Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis særlige forhold taler imod et sådant samvær.

Hvornår kan samvær nægtes?

Samvær kan nægtes, hvis det vurderes, at samvær vil være skadeligt for barnet. En nægtelse af samvær er en vidtgående foranstaltning og anvendes derfor kun i alvorlige tilfælde, hvor mindre indgribende løsninger ikke anses for tilstrækkelige.

Typiske situationer, hvor samvær kan nægtes, omfatter blandt andet:

For det første kan samvær nægtes, hvis der er risiko for, at barnet udsættes for vold, overgreb eller anden alvorlig omsorgssvigt hos samværsforælderen. Mistanke om fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb eller grov mishandling vil kunne føre til, at samvær helt ophæves, i hvert fald midlertidigt, indtil forholdene er nærmere undersøgt.

For det andet kan alvorligt misbrug hos samværsforælderen være grundlag for nægtelse af samvær. Dette kan eksempelvis være et vedvarende alkohol- eller stofmisbrug, som medfører, at forælderen ikke er i stand til at tage forsvarligt vare på barnet under samværet. Her vil der ofte blive foretaget en konkret vurdering af misbrugets omfang, varighed og betydning for barnets sikkerhed.

For det tredje kan samvær nægtes, hvis samværsforælderen udviser en adfærd, der er stærkt belastende for barnet. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor forælderen gentagne gange udsætter barnet for konflikter, trusler, manipulation eller loyalitetskonflikter. Hvis barnets psykiske trivsel lider væsentligt under samværet, kan dette tale for en nægtelse.

Endelig kan barnets egne synspunkter spille en rolle. Hvis et ældre barn klart og vedvarende giver udtryk for ikke at ønske samvær, og dette ønske er begrundet i barnets egne oplevelser og ikke i påvirkning fra den anden forælder, kan det indgå i vurderingen. Barnets alder og modenhed tillægges her stor betydning.

Overvåget samvær som alternativ

I situationer, hvor almindeligt samvær ikke vurderes at være forsvarligt, men hvor en total nægtelse anses for for vidtgående, kan overvåget samvær komme på tale. Overvåget samvær indebærer, at samværet foregår under tilstedeværelse af en neutral tredjepart, typisk en medarbejder tilknyttet en offentlig eller privat samværsordning.

Formålet med overvåget samvær er at beskytte barnet og samtidig bevare eller genopbygge relationen mellem barnet og samværsforælderen. Overvågningen kan have forskellig intensitet, afhængigt af de konkrete forhold. I nogle tilfælde er der tale om aktiv overvågning, hvor den tilsynsførende er til stede under hele samværet, mens der i andre tilfælde er tale om mere lempet overvågning.

Hvornår anvendes overvåget samvær?

Overvåget samvær anvendes typisk i situationer, hvor der er bekymring for barnets sikkerhed eller trivsel, men hvor der stadig vurderes at være et potentiale for en positiv relation. Dette kan eksempelvis være tilfældet:

Hvis der foreligger mistanke om, men ikke dokumentation for, vold eller overgreb. I sådanne tilfælde kan overvåget samvær fungere som en midlertidig løsning, indtil sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Hvis samværsforælderen har haft et misbrug, men er i behandling eller i bedring. Overvåget samvær kan her anvendes som en overgangsordning, hvor forælderen gradvist viser, at vedkommende kan varetage samværet på en ansvarlig måde.

Hvis der er gået lang tid uden kontakt mellem barnet og samværsforælderen. Overvåget samvær kan i sådanne tilfælde bidrage til at skabe trygge rammer for genopbygning af relationen.

Myndighedernes vurdering og sagsbehandling

Afgørelser om nægtelse eller overvågning af samvær træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Familieretshuset og familieretten inddrager typisk en række oplysninger, herunder udtalelser fra forældrene, eventuelle børnesagkyndige vurderinger, udtalelser fra institutioner og, hvor det er relevant, barnets egne udsagn.

Der lægges vægt på proportionalitet, hvilket indebærer, at indgrebet i samværet ikke må være mere vidtgående end nødvendigt for at beskytte barnet. Myndighederne vil derfor ofte overveje, om overvåget samvær eller begrænset samvær kan være tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse om total nægtelse.

Afslutning

Samvær er som udgangspunkt en grundlæggende rettighed for barnet, men ikke en ubetinget ret for forældrene. Når samvær nægtes eller overvåges, sker det med udgangspunkt i barnets bedste og som led i en konkret vurdering af barnets behov for tryghed og stabilitet. Nægtelse af samvær er en undtagelse, der forbeholdes de mest alvorlige tilfælde, mens overvåget samvær ofte anvendes som et mindre indgribende alternativ.

Forældre, der står i en samværskonflikt, bør være opmærksomme på, at samarbejde og fokus på barnets trivsel ofte er afgørende for sagens udfald. Samtidig understreger reglerne, at myndighedernes primære opgave er at sikre barnet – også når det indebærer begrænsninger i forældrenes samvær.