Hvordan fordeles arven, når der ikke er oprettet testamente?

Når en person dør uden at have oprettet testamente, træder arveloven automatisk i kraft og bestemmer, hvem der arver, og hvordan boet fordeles. Dette kaldes også for "legal arv". I Danmark er reglerne for arv reguleret i Arveloven, og her opererer man med tre såkaldte arveklasser, der fastlægger arverækkefølgen blandt de efterladte.

Arveklasser – hvem arver først?

Første arveklasse: Den første arveklasse omfatter afdødes børn og deres efterkommere, dvs. børnebørn, oldebørn osv. Hvis afdøde har børn, deles arven som udgangspunkt ligeligt mellem dem. Hvis et barn er død før afdøde, træder dets børn (afdødes børnebørn) i stedet og deler den afdødes andel ligeligt imellem sig. Eksempel: Hvis afdøde efterlader sig to børn, deles arven 50/50. Hvis det ene barn er død og har to børn, deles dennes halvdel mellem de to børnebørn – de får hver 25 %.

Anden arveklasse: Hvis afdøde ikke har børn eller efterkommere, går arven videre til anden arveklasse, som omfatter afdødes forældre og deres efterkommere. Det vil sige, at hvis forældrene er i live, arver de ligeligt. Hvis én eller begge forældre er døde, går arven til afdødes søskende eller deres børn (nevøer og niecer).

Tredje arveklasse: Er der heller ingen arvinger i anden arveklasse, går arven til bedsteforældre og deres børn (afdødes onkler og tanter, ikke fætre og kusiner). Hvis ingen arvinger findes i tredje arveklasse, tilfalder arven statens arvefond.

Ægtefællens arveret uden testamente

Hvis afdøde var gift, har den efterlevende ægtefælle altid krav på arv – også selvom der ikke er oprettet testamente. Ægtefællen arver efter følgende principper:

• Hvis afdøde efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn osv.), arver ægtefællen halvdelen af formuen, og livsarvingerne deler den anden halvdel.

• Hvis der ingen livsarvinger er, men forældre, søskende mv. (anden arveklasse), arver

  ægtefællen hele boet.

Derudover har den længstlevende ægtefælle ret til at sidde i uskiftet bo med fælles børn, hvilket betyder, at arvefordelingen udskydes, til den længstlevende dør.

Samlevende arver ikke uden testamente

En vigtig pointe er, at ugifte samlevende ikke arver hinanden, medmindre de har oprettet testamente. Det gælder, uanset hvor længe man har boet sammen, og uanset om man har fælles børn. Mange samlevende tror fejlagtigt, at de automatisk har arveret – det er ikke tilfældet.

Dog kan samlevende i visse tilfælde opnå ret til at overtage fælles bolig eller få udbetalt visse beløb fra pension eller livsforsikringer, men det kræver særskilte aftaler eller begunstigelser.

Eksempel på arvefordeling uden testamente

Afdøde efterlader sig:

• En ægtefælle

• To voksne børn

• Et sommerhus og en opsparing på 1 million kr.

Fordeling:

• Ægtefællen arver 500.000 kr.

• De to børn deler de resterende 500.000 kr. – altså 250.000 kr. hver.

• Hvis ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo, får børnene først deres arv, når ægtefællen dør.

Konsekvenser af ikke at have testamente

Når arven fordeles uden testamente, sker det udelukkende efter lovens standardregler, som måske ikke stemmer overens med afdødes ønsker. Mange vil fx gerne sikre en samlever, fordele arven anderledes blandt børnene eller begunstige en velgørenhedsorganisation – alt dette kræver et testamente.

Manglen på testamente kan også føre til konflikter i familien, især i sammenbragte familier, hvor særbørn og ægtefælle kan have modstridende interesser.

Konklusion

Hvis der ikke er oprettet testamente, fordeles arven efter arvelovens faste regler. Det betyder, at ægtefælle og børn (eller andre slægtninge) arver automatisk efter et hierarki i arveklasser. Men arvereglerne tager ikke højde for individuelle ønsker eller moderne familiekonstellationer. Derfor kan det være en god idé at overveje at oprette testamente – særligt hvis man har særlige ønsker, en samlever, eller ønsker at undgå uenigheder blandt arvingerne.