Bliv klogere på Arveretten

Testamentetyper i Arveretten

I dansk arveret findes der forskellige former for testamenter, herunder notartestamente, vidnetestamente, nødtestamente mv. Hver type har sine egne formkrav og procedurer, som skal overholdes for at testamentet er gyldigt.

Notartestamente

Et notartestamente oprettes ved, at testator møder personligt op hos en notar i den lokale skifteret og erklærer testamentet for sin sidste vilje. Notaren kontrollerer testators identitet og sikrer sig, at testator er ved sin fornufts fulde brug.

En kopi af testamentet opbevares i Centralregisteret for Testamenter, hvilket sikrer, at testamentet kommer frem til den relevante skifteret, selvom det originale eksemplar bliver væk eller ødelagt. Ønsker du ikke at få opbevaret en kopi, skal du meddele notaren det.

Det koster 300 kr. i retsafgift for notarpåtegningen.

Hos Advokatfirmaet Engelbrecht anbefaler vi notartestamente, da det er svært at anfægte gyldigheden af denne.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente oprettes skriftligt og underskrives af testator i overværelse af to vidner. Vidnerne skal være fyldt 18 år og må ikke have nogen interesse i testamentets indhold. Dette betyder, at de ikke må være nært beslægtede med testator eller selv nævnt som arvinger i testamentet. Vidnetestamentet skal desuden opfylde de almindelige krav til et gyldigt dokument, hvilket blandt andet indebærer, at det skal være klart og forståeligt formuleret.

Nødtestamente

Et nødtestamente kan oprettes, når testator på grund af en akut og livstruende situation ikke har mulighed for at oprette et vidnetestamente eller notartestamente. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde, fx ved e-mail, sms eller andre elektroniske midler. Det er kun gyldigt i maksimalt tre måneder efter, at nødsituationen er ophørt. Er du fortsat i live og ved din fornufts fulde brug efter de tre måneder, skal du gentage dine ønsker i et notartestamente eller vidnetestamente for at sikre, at de får betydning for fordelingen af arven.

Udvidet samlever testamente

Et udvidet samlevertestamente oprettes mellem to samlevere, som ønsker at sikre hinanden bedst muligt ved dødsfald. Uden et testamente vil samlevere normalt ikke arve hinanden, medmindre de har fælles børn. Ved at oprette et udvidet samlevertestamente kan samlevere sikre, at de arver hinanden på næsten samme måde som ægtefæller. Testamentet kan også tage højde for situationer med særbørn og sikre en fair fordeling af arven blandt alle involverede parter.

Børnetestamente

Et børnetestamente er en type testamente, hvor forældre udtrykker deres ønsker om, hvem der skal have forældremyndigheden over deres mindreårige børn, hvis begge forældre skulle afgå ved døden. Selvom myndighederne ikke er forpligtede til at følge forældrenes ønsker, vil et børnetestamente normalt blive taget i betragtning ved beslutningen om børnenes fremtid. Det er en måde for forældre at sikre, at deres børn vil blive taget hånd om af personer, som de stoler på.

Særlige regler i Arveretten

Arveretten indeholder også flere særlige regler, som kan have betydning for arvefordelingen, herunder blandt andet regler om svogerskabsarv og tilbagekaldelse.

Arvefordelingen

Hvis både førstafdøde og længstlevende ægtefælle efterlader livsarvinger (børn, børnebørn mv.), skal boet efter længstlevende deles ligeligt mellem hver ægtefælles livsarvinger. Er der alene livsarvinger efter længstlevende ægtefælle, arver de det hele. Er der alene livsarvinger efter førstafdøde ægtefælle, skal boet deles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger. Er der ingen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes livsarvinger det hele. Hvis der er ingen livsarvinger efter nogen af ægtefællerne, deles boet ligeligt mellem hver ægtefælles slægtsarvinger. Er der alene slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele.

Svogerskabsarv

Svogerskabsarv er en sjælden arvemulighed, der kun kommer i spil, hvis en arving dør uden at efterlade sig ægtefælle, børn eller andre legale arvinger. I sådanne tilfælde kan arven tilfalde den afdødes svogerskabsfamilie, dvs. afdødes svigerforældre, svigerbørn eller svigersøskende. Det er dog vigtigt at bemærke, at svogerskabsarv kun kan finde sted, hvis det er udtrykkeligt nævnt i et testamente.

Reglerne om svogerskabsarv gælder alene hvis ikke, der er truffet anden bestemmelse ved testamente. Det vil sige, at reglerne om svogerskabsarv ikke er til hinder for, at længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele arven til fordel for dennes arvinger.

Tilbagekaldelse af testamente

Et testamente kan til enhver tid tilbagekaldes eller ændres af testator, så længe testator er ved sin fornufts fulde brug.

Gensidige testamenter

Når det gælder gensidige testamenter, som typisk oprettes mellem ægtefæller eller samlevere, er der særlige regler for tilbagekaldelse. Det følger af arvelovens § 80, at hvis den ene part ønsker at tilbagekalde eller ændre et gensidigt testamente, skal dette meddeles den anden part. Dette skyldes, at gensidige testamenter ofte bygger på en aftale og tillid mellem parterne, og en ensidig tilbagekaldelse kan bryde denne aftale.

Meddeles om tilbagekaldelse skal gives skriftligt og så vidt muligt sikres, at den anden part modtager denne meddelelse. Dette kan f.eks. gøres ved anbefalet brev eller ved personlig overlevering, hvor modtagelsen kvitteres. Hvis den anden part ikke informeres korrekt om tilbagekaldelsen, kan der opstå juridiske problemer og potentielle uenigheder omkring testamentets gyldighed.

Uigenkaldelig begunstigelse

Uigenkaldelig begunstigelse betyder, at en person, som er udpeget som begunstiget i et testamente, ikke kan fratages denne begunstigelse uden vedkommendes samtykke. For at en begunstigelse skal være uigenkaldelig, skal det klart fremgå af testamentet.

Sammenfatning

Når man skal oprette et testamente, er det vigtigt at vælge den rette type, som opfylder ens behov og sikrer, at ens sidste vilje bliver respekteret. Vidnetestamenter er enkle og hurtige at oprette, men notartestamenter tilbyder større sikkerhed. Uanset hvilken type man vælger, er det også vigtigt at være opmærksom på arvefordelingen og særlige regler i arveretten, såsom svogerskabsarv og mulighederne for tilbagekaldelse af testamenter, for at sikre en korrekt og gyldig arvefordeling i henhold til ens ønsker.