top of page

Advokatfirmaet Engelbrecht søger jurastuderende i Køge og Nykøbing Falster

Er du en dedikeret studerende og leder efter en mulighed for at udvikle dine færdigheder og opbygge værdifuld erhvervserfaring? Så er dette jobopslag noget for dig!


Hos Advokatfirmaet Engelbrecht søger vi en stud.jur til vores advokatkontorer i Køge og Nykøbing Falster.


Jobbeskrivelse:

Vi søger ambitiøse og engageret stud.jur til at deltage i vores team og arbejde på spændende og udfordrende opgaver inden for forskellige områder. Du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne kollegaer og erhverve praktisk erfaring inden for en bred vifte af juridiske områder.


Arbejdsopgaverne består af:

  • Udarbejdelse af udkast til juridiske dokumenter

  • Undersøgelse af retspraksis i straffesager og civile sager

  • Udarbejdelse af artikler og videnudveksling på vores sociale platforme

  • Herunder andre spændende opgaver, som måtte forekomme


Du vil få tildelt opgaver, som vil udfordre dig fagligt, hvor du har mulighed for at opnå viden, der er direkte anvendelig i forhold til din fremtidige karriere, f.eks. som fuldmægtig og advokat. Du vil få indblik i forskellige juridiske discipliner i praksis og større indsigt i potentielle fremtidige arbejdsområder.


Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer:


  • God analytisk tænkning og problemløsningskompetencer

  • Gode kommunikationsevner

  • Faglig velfunderethed

  • Du kan lide at dele viden og har en naturlig nysgerrighed for jura

  • Evner til at arbejde selvstændigt og som en del af et team

  • Interesse for at hjælpe andre mennesker


Vi er et mindre advokatkontor med en uformel omgangstone, hvor alle medarbejdere inddrages i kontorets udvikling, hvilket giver os et stærkt og socialt fællesskab.

Alle vores medarbejdere har direkte klientkontakt og arbejder selvstændigt med ansvar for egne sager.

Der vil derfor være rig mulighed for personlig og faglig udvikling.


Vi mener, at din faglighed er vigtig, men vi vægter dine personlige egenskaber højere. Derfor opfordrer vi alle til at søge stillingen.


Ansøgning med cv, karakterblad, eksamensbeviser og evt. referencer kan sendes til Advokatfirmaet Engelbrecht på cen@aelaw.dk, senest d. 15. Maj 2025.


Spørgsmål i forbindelse med stillingsopslaget bedes rettes til advokat Charlotte Engelbrecht (L) på telefon 21 68 23 42 eller på mail cen@aelaw.dk

 
 
 

Commentaires


bottom of page