top of page

Registrer din samlever i ATP

Skal vi hjælpe med din sag?

Registrer din samlever i ATP – og lidt om ATP ved dødsfald (mulighed for dødsfaldssum på op til 50.000kr. før afgift for ugifte samlevende)


Registrer din samlever

Ugifte samlevende har i lighed med ægtefæller ret til at få udbetalt et engangsbeløb fra ATP ved dødsfald. Beløbet kaldes en dødsfalds- sum. Desværre er kun relativt få opmærksomme på, at de har mulighed for at registrere deres samlever i ATP. Det kan du læse om her.


ATP dækker også efterladte

Det er ikke kun dig, der er forsikret i ATP. Din forsikring indeholder også en dødsfaldssum til dine efterladte. ATP udbetaler et engangsbeløb til din ægtefælle eller under visse betingelser til din samlever samt til børn under 18 år, når du dør.


Dødsfaldssummens størrelse afhænger af, hvor meget du har indbetalt til ATP og derfor også af, hvor gammel du er.


Udbetaling af dødsfaldssummer sker med få undtagelser automatisk og sædvanligvis inden for 3 uger efter dødsfaldet, fordi ATP får direkte besked fra Folkeregisteret.


Du kan ikke testamentere din ATP eller indsætte en begunstiget. Din ATP-udbetaling ophører, når du dør.


Men du kan registrere din ugifte samlever, hvorved din samlever vil få udbetalt dødsfaldssummen.

 

Beløb og betingelser

Du kan få udbetalt et engangsbeløb på op til 50.000 kr. minus 40% afgift, når din samlever der. Det er dog en betingelse for udbetaling, at:

  • Du har noteret jer som samlevende hos ATP.

  • Du har boet sammen med din afdøde samlever på fælles folkeregisteradresse de seneste 2 år inden dødsfaldet.

  • Betingelserne for at kunne indgå ægteskab har været opfyldt i de seneste 2 år inden dødsfaldet.

  • Din afdøde samlever har været med i ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002. Din afdøde samlever har indbetalt til ATP svarende til mindst 2 års fulde indbetalinger efter 1. januar 2002.


Når disse betingelser er opfyldt, er du som samlever sikret beløbet på op til 50.000 kr. for 40% afgift- også hvis din samlever holder op med at betale til ATP. Dog nedsættes engangsbeløbet på 50.000 kr. gradvist i takt med din samlevers alder, hvis din samlever der efter at være fyldt 66 år


  • Afdøde var fyldt 66 år: Engangsbeløbet er 40.000 kr.

  • Afdøde var fyldt 67 år: Engangsbeløbet er 30.000 kr.

  • Afdøde var fyldt 68 år: Engangsbeløbet er 20.000 kr.

  • Afdøde var fyldt 69 år: Engangsbeløbet er 10.000 kr.

  • Afdøde var fyldt 70 år: Engangsbeløbet er o kr.

  • Der skal altid betales en afgift til SKAT på 40% af dødsfaldssummen.

 

Registrering af din samlever

Du registrerer jeres samliv på www.borger.dk, hvor både du og din samlever med NemID skal registrere jer.

 

Betingelser for registrering af samlevende

  • Du og din samlever skal have samme folke- registeradresse.

  • Du og din samlever skal opfylde betingelser- ne for at kunne indgå ægteskab. Separerede kan ikke blive noteret. I skal være ugifte eller skilte.

  • Mindst den ene skal være med i ATP og have ind- betalt efter 1. januar 2002. Og der kan kun ud- betales dødsfaldssum efter de, der er med i ATP.

  • Mindste den ene skal være under 70 år.

 

Død i udlandet

Hvis en ATP-berettiget dør i udlandet, skal de efterladte være opmærksom, at ATP ikke får besked om dødsfaldet af de udenlandske myndigheder. Derfor må efterladte selv kontakte ATP for at få en eventuel dødsfaldsum udbetalt.

KONTAKT OS

Skal vi se på din sag?

Kontakt os her:

Telefon

Email

Sociale Medier

  • TikTok
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram

Telefonens åbningstider

Man-Tors

Fredag

9:00-15:00

9:00-13:00

Tak for din besked - Vi vender tilbage snarest muligt.

bottom of page