Familieretten

Familieretten

Familieretten er en afdeling i byretten, som beskæftiger sig med lovgivning og tvister vedrørende familiens forhold. Familieret kan dække alt fra skilsmisser og forældremyndighed, samvær og bopæl til økonomiske tvister om børnebidrag. Det er ofte komplekse sager, der involverer følelser og personlige relationer, hvorfor det er vigtigt at have den rette juridiske støtte.

Hvad er familieretten?

Familieretten er en del af det danske retssystem, som beskæftiger sig med lovgivningen omkring ægteskab, forældreskab, børns rettigheder, arv og formueforhold. Når der opstår uenigheder eller konflikter inden for disse områder, kan det være nødvendigt at få hjælp af retten for at finde en juridisk løsning, som alle parter kan være tilfredse med. Familieretten beskæftiger sig især med:

• Skilsmisse og separation: Når et ægteskab går i opløsning, er der ofte flere praktiske og juridiske spørgsmål, der skal afklares, såsom bodeling og eventuelle aftaler om børnebidrag.

• Forældremyndighed og samvær: Familieretten afgør, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene, og hvordan samværsordningen skal fastlægges, hvis forældrene ikke kan blive enige.

• Børne- og ægtefællebidrag: Familieretten kan fastsætte, hvor meget den ene forælder skal betale i børnebidrag eller ægtefællebidrag til den anden, hvis parterne ikke kan nå til en aftale på egen hånd.

Hvordan foregår en sag i familieretten? 

En sag i familieretten kan opstå, hvis en tvist ikke kan løses gennem forhandlinger eller mægling, ofte efter en sag er blevet behandlet i Familieretshuset. Familieretten tager derefter over og behandler sagen som en retssag. Retten vil gennemgå beviser, høre parterne og i nogle tilfælde udpege en børnesagkyndig til at give vurderinger i sager, der involverer børn.

Afhængigt af sagens kompleksitet kan der være flere retsmøder, og begge parter har mulighed for at fremlægge deres synspunkter og beviser. Når sagen er blevet hørt, træffer dommeren en afgørelse, som parterne skal følge.

Hvorfor er en advokat vigtig i familieretssager?

Sager inden for familieretten kan være juridisk komplekse og følelsesmæssigt belastende. Det er derfor vigtigt at have en erfaren advokat ved din side, som kan guide dig gennem processen og sikre, at dine rettigheder bliver varetaget. En advokat kan hjælpe dig med at forberede din sag, indsamle relevante dokumenter og beviser, samt repræsentere dig i retten.

Hos Advokatfirmaet Engelbrecht har vi stor erfaring med familieret og tilbyder støtte og rådgivning gennem hele processen. Vi ved, at familieretssager ofte er følsomme, og vi arbejder derfor med en personlig tilgang, hvor vi sørger for at tage hensyn til både dine og familiens behov.

Når sagen ender i retten

Nogle gange kan en sag starte med mægling eller forhandling, men alligevel ende i retten, hvis parterne ikke kan blive enige. Det kan være nødvendigt at få en dommers vurdering og afgørelse, hvis konflikten ikke kan løses på anden vis. I disse tilfælde er det vigtigt at have en advokat, som kender familierettens procedurer og regler og kan føre din sag på en effektiv og professionel måde.

En støtte i en udfordrende tid

Familieretssager kan være en svær proces, især når der er børn involveret, eller når store økonomiske værdier er på spil. Vi arbejder for at skabe klarhed og tryghed for vores klienter gennem hele forløbet. Med mange års erfaring og ekspertise inden for familieretten hjælper vi dig med at finde den bedste løsning, uanset om det drejer sig om forældremyndighed, skilsmisse eller økonomiske tvister.

Kontakt os for juridisk hjælp

Har du brug for hjælp til en sag inden for familieretten, eller har du spørgsmål om dine juridiske rettigheder? Vores erfarne team står klar til at rådgive dig og hjælpe dig med at finde den bedste løsning på din situation. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte din sag og dine muligheder. Vi er her for at sikre, at du får den nødvendige juridiske støtte i en tid, hvor det kan være svært at overskue alle aspekter af sagen.

Familieretten

Familieretten er en afdeling i byretterne i de enkelte retskredse. Familieretten behandler sager der ikke kan afgøres i Familieretshuset eller når man vil påklage Familieretshusets afgørelse. Der er ni afdelinger i Familieretshuset og 24 familieretter i Danmark.

Sager i Familieretten

Faderskabssager — Sager om forældremyndighed og/eller bopæl — Værgemålssager —  Skilsmisse — Tvangsfuldbyrdelse af samvær — Ægtefælleskifte — Samvær — Ægtefællebidrag — Navnesager.

Når Familieretshuset ikke kan afgøre sagenI Familieretten vil dommeren vurdere, om der skal indhentes nye oplysninger. Dommeren kan afholde telefonmøde med forældrenes advokater for at vurdere, hvordan sagen bedst muligt kan behandles. 

Familieretten kan vælge mellem 4 modeller: 

• FORLIGSMETODEN: Dommeren afholder møde med forældre, deres advokater og en børnesagkyndig. Forældrene oplyser deres opfattelse af situationen med fokus på barnet. Målet med forligsmetoden er at tale sig frem til den løsning, der er bedst for barnet. Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan dommeren indkalde til en hovedforhandling, hvor forældrene har mulighed for at afgive forklaring, hvorefter dommeren afgør sagen. 

• FORBERENDE MØDE: Det forberedende møde foregår så vidt muligt over en dag. Dommeren i Familieretten indkalder forældrene og deres advokater til et forberedende møde, hvor en børnesagkyndig deltager i mødet. Forældrene har mulighed for at afgive forklaring under det forberedede møde, hvorefter dommeren og den børnesagkyndige har en samtale med barnet. Dommeren og den børnesagkyndige vil under mødet oplyse forældrene om indholdet af samtalen, hvorefter dommeren vil have oplyst, om forældrene kan nå til enighed. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed, vil dommeren afgøre sagen. 

• HOVEDFORHANDLING: Dommeren indkalder forældrene til en hovedforhandling i Familieretten uden et forberedende møde. Forældrene får mulighed for at afgive forklaring, og advokaterne fremfører deres synspunkter. Inden hovedforhandlingen, kan dommeren og den børnesagkyndige have haft en samtale med barnet.  Efter hovedforhandlingen vil dommeren afgøre sagen. 

• RETSMÆGLING: I forbindelse med retsmægling, mødes forældrene med en retsmægler for at finde frem til en løsning på forældrenes konflikt. Retsmægling forudsætter, at forældrene er indstillede på at deltage i mægling, og at dommeren vurderer, at forældrenes uoverensstemmelser kan løses gennem retsmægling.​BørnesamtaleHvis barnet er i skolealderen, kan der i Familieretten være en børnesamtale for at tale med barnet og få belyst barnets forhold. Det er en børnesagkyndig, der er uddannet til at tale med børn, som står for samtalen med barnet. Dommeren er også til stede. Familieretten har fokus på, at det skal være trygt for børnene, hvis de skal møde i retten. Den børnesagkyndige vil så vidt muligt være den samme, som barnet kender fra Familieretshuset.​Hvad får barnet at vide?Barnet vil få at vide, at dommeren skal hjælpe barnets forældrene med at finde en løsning på forældrenes uenigheder om barnets forhold. Barnet vil få oplyst, at dommeren vil træffe afgørelse om forældrenes uenighed og at det derfor er vigtigt, at barnet får mulighed for at blive hørt. Barnet vil få at vide, at dommeren træffer afgørelse efter en samlet vurdering af sagen, og ikke kun ud fra det, som barnet  fortæller.​Hvad bliver barnet spurgt om?Under samtalen vil der blive spurgt til barnets dagligdag med forældrene, søskende, skolegangen, og barnets kammerater. Formålet er at forsøge at få indtryk af, hvorvidt barnet trives, og hvad der eventuelt kan være svært.​Hvem er til stede under samtalen?Normalt vil den børnesagkyndige og dommeren være til stede ud over barnet. Barnets forældre er ikke til stede under samtalen.

Hvor længe varer samtalen?

Samtalen varer typisk ca. 1 time. Barnets lyst til og behov for at fortælle vil være i fokus, og samtalen vil aldrig blive afbrudt af tidsmæssige årsager.

Hvor foregår samtalen?

Familieretten er en del af byretten. Når barnet skal til børnesamtale i familieretten, foregår det derfor i den lokale byret, hvor der er indrettet et særligt børnerum til formålet. Der vil i flere byretter også være et børnevenligt venterum, hvor barnet og den person, som følger barnet til byretten, kan sidde i rolige omgivelser, indtil den børnesagkyndige og/eller dommeren henter barnet til samtalen. Barnet bør følges af en voksen, som barnet er tryg ved. Det kan være et familiemedlem eller en pædagog/lærer. Den voksne er ikke til stede under samtalen. 

Er det frivilligt for barnet at deltage i en børnesamtale?

Børnesamtalen sikrer barnets ret til at blive hørt. Det er frivilligt om barnet ønsker at udtale sig. 

Økonomiske betingelser for fri process

Staten betaler omkostningerne, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag ikke overstiger kr. 336.000. Beløbet forhøjes med kr. 58.000 for hvert barn, som bor hos eller forsørges af ansøger

Eksempel: Ansøger bor alene med tre børn. Så kan ansøger tjene kr. 336.000 + 3 gange kr. 58.000 om året = kr. 510.000 om året eller under – og få fri proces.​

Om ansøgeren har en samlever eller er gift på ny betyder ikke noget for fri proces. Ansøgers eventuelle samlevers indkomst er ikke afgørende. En særregel ved børnesager er, at det kun er ansøgers indkomst, der tæller. Der kan kun opnås få fri proces til den del af sagen, der foregår i Familieretten og altså ikke til sager i Familieretshuset. Familieretshuset kan beskikke en advokat i særlige tilfælde, hvis sagen er juridisk kompleks. Det forudsætter, at man opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.Økonomiske betingelser for fri process

Familieretten giver dig kun fri proces til en ”ny” sag, der ikke er afgjort før.

Søger du at få ændret en tidligere afsagt dom mellem jer om det samme barn, eller handler det om en tidligere aftale, I har indgået om samme barn, kan Familieretten ikke give fri proces. Du kan i stedet søge om fri proces ved Civilstyrelsen. Men erfaringen er desværre, at Civilstyrelsen sjældent giver fri proces. Er du sagsøgt – og ikke sagsøger – og det er den anden part, der har startet sagen, kan du stadig få fri proces. Anke Det er ikke alle afgørelser fra Familieretten, der kan ankes til Landsretten. I nogle tilfælde skal der søges om Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis man ikke er tilfreds eller enig med Familierettens afgørelse og gerne vil anke dommen til Landsretten, kan dommen ankes direkte i de sager, hvor Familieretshuset ikke har truffet forudgående afgørelse.  Ankefristen er 4 uger. Der skal ikke betales ankeafgift eller retsafgift. Hvis man ønsker at anke en dom, i det tilfælde, hvor Familieretten har behandlet en klage over Familieretshusets afgørelse, kan dommen kun ankes  med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.  Ansøgningsfristen for at ansøge Procesbevillingsnævnets tilladelse er 4 uger fra domsafsigelsen. KæreI sager om udlevering af barn – tvangsfuldbyrdelse – kan afgørelser om tvangsfuldbyrdelse kæres til Landsretten. Det kræver ikke Procesbevillingsnævnets tilladelse. Kærefristen er 4 uger. I forbindelse med kære, skal der betales en kæreafgift på kr. 400,00. Kæreafgiften tilbagebetales hvis sagen vindes.