Dødsbo

Hvad skal man være opmærksom på ved behandlingen af et dødsbo?

I forbindelse med et dødsfald skal afdødes arvinger tage stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles. Boet kan behandles på forskellige måder herunder som et bobestyrerbo eller som et privat skifte.

Bobestyrerbo

Hvis man vælger at boet skal behandles som et bobestyrerbo, vil en advokat blive udpeget til at sørge for alle de praktiske ting i processen, såsom at indrykke proklama i Statstidende, udarbejde en åbningsstatus og en boopgørelse, samt at indsende disse opgørelser til Skifteretten og Skattestyrelsen. En åbningsstatus skal indsendes senest seks måneder efter boets udlevering, som giver et overblik over boets aktiver og passiver, med den information man har et halvt år inde i behandlingen af boet.

I forbindelse med udlevering af et dødsbo til behandling, hvad enten det er til bobestyrer eller privat skifte, skal der indrykkes proklama i Statstidende. Dette sikrer boet mod ukendte gældsforhold og betyder, at evt. kreditorer nu kan anmelde deres krav i boet. Kreditorerne skal have anmeldt kravet inden otte uger, ellers fortabes dette. Alle afdødes passiver såsom udgifter og omkostninger ifm. behandling af boet skal ligeledes betales som led i behandlingen.

Skifteretten kan udpege en autoriseret bobestyrer eller afdøde kan på forhånd have angivet f.eks. i et testamente, en advokat, som vedkommende ønsker som bobestyrer.

En bobestyrer skal desuden fremlægge væsentlige spørgsmål for arvingerne og i samråd med arvingerne træffe beslutninger om boets behandling. Hvis arvingerne er uenige, vil det være bobestyrerens opgave at træffe en afgørelse, hvilket kunne være ifm. salg af aktiver som biler, huse eller møbler.

Advokatens frist for at afslutte behandlingen af et bobestyrerbo er ved 2-årsdagen for dødsfaldet, hvor der indsendes en boopgørelse til Skifteretten og Skattestyrelsen. 

Et bo skal behandles af en bobestyrer hvis,

• Afdøde har bestemt dette i et testamente, 

• Gælden er større end formuen, 

• Der er uenighed blandt arvingerne om arvens fordeling,

• Arvingerne ønsker det,

• Arvingerne er umyndige, under konkurs eller ude af stand til at opfylde deres forpligtelser,

• Der ikke findes arvinger i boet, eller at der er usikkerhed derom,

• Der ikke inden for rimelig tid er truffet beslutning om, at boet skal behandles på anden vis.

Privat skifte

Et dødsbo vil også kunne behandles som et privat skifte. I et privat skifte har arvingerne mulighed for at få bistand af en dødsboadvokat, hvis dette ønskes.

Arvingerne skal ved et privat skifte selv stå for at træffe beslutninger om boets behandling og arvefordelingen, samt rettidigt at indsende en åbningsstatus og afsluttende boopgørelse til Skifteretten og Skattestyrelsen. På samme måde som ved bobestyrerbo skal åbningsstatussen indsendes seks måneder efter boets udlevering.

Advokatens frist for afslutning af et privat skiftende dødsbo er ved 1-årsdagen for dødsfaldet, hvor der på samme måde som ved bobestyrerbo, skal indsendes en boopgørelse til Skifteretten og Skattestyrelsen.

For at kunne få et privat skifte skal flg. betingelser være opfyldt:

• Alle arvinger skal være enige om et privat skifte,

• Der skal indgives en solvenserklæring fra boet,

• Mindst én af arvingerne skal være myndig og solvent,

• Mindst én arving skal have hjemting i landet,

• Der er ikke afgørende hensyn, der taler imod et privat skifte.

Enkle skifteformer

Hvis dødsboets nettoformue er så lille at det vil være uhensigtsmæssigt at foretage en bobehandling, som sandsynligvis vil være mere omkostningsfuld end hvad boet har midler til, eller hvis boet ikke er skattepligtigt og derfor heller ikke skal betale boafgift, vil der være mulighed for enkle skifteformer.

De enkle skifteformer, der vil være mulighed for er:

• Forenklet privat skifte

• Ægtefælleudlæg

• Boudlæg

Forenklet privat skifte

Boet skal se ud til at have et økonomisk overskud, når gælden er betalt og værdierne gjort op. For at boet kan udleveres til forenklet privat skifte, skal alle arvinger være af afdødes nærmeste familie. Desuden skal mindst én arving være solvent, og ingen af arvingerne må være repræsenteret af en værge.

Ved et forenklet privat skifte skal der laves en åbningsstatus for dødsdagen og denne gælder samtidig som afsluttende boopgørelse, hvorfor der ikke laves en separat boopgørelse ved denne form for skifte.

Det økonomiske overskud ved boet må ikke overstige bundfradraget for boafgift, men det skal være større end grænsen for boudlæg. Det er årstallet ved dødsfaldet, som afgør, hvilke grænser der gælder for boet. Grænserne justeres en gang om året og har de seneste år set sådan ud:

Bundfradrag for boafgift (beløbet fordobles, hvis afdøde sad i uskiftet bo):

• Kr. 321.700 (2023)

• Kr. 312.500 (2022)

• Kr. 308.800 (2021)

• Kr. 301.900 (2020)

• Kr. 295.300 (2019)

Boudlæg:

• Kr. 49.000 (2023)

• Kr. 47.000 (2022)

• Kr. 47.000 (2021)

• Kr. 46.000 (2020)

• Kr. 45.000 (2019)

(sidst opdateret 2. januar 2023: https://domstol.dk/alle-emner/doedsfald-og-arv/skifteformer/forenklet-privat-skifte/)

Ovenstående figur giver et overblik over, hvor meget der skal betales i boafgift, hvis boets formue overstiger bundfradraget for boafgift (https://www.advokatfirmaetengelbrecht.dk/doedsbo).

Ægtefælleudlæg

Efterlader afdøde sig en ægtefælle, og er parrets samlede formue og gæld under et vist beløb, kan denne skifteform være en mulighed. Indregnet i parrets formue og gæld er livsforsikringsbeløb og pensionsudbetalinger. På samme måde som ved forenklet privat skifte justeres grænserne hvert år, og det er årstallet for dødsfaldet, der bestemmer beløbsgrænsen for ægteparrets samlede formue og gæld.

Ægtefælleudlæg:

• Kr. 820.000 (2022)

• Kr. 810.000 (2021)

• Kr. 790.000 (2020)

• Kr. 780.000 (2019)

• Kr. 760.000 (2018)

(Sidst opdateret: 12. december 2022:

https://domstol.dk/alle-emner/doedsfald-og-arv/skifteformer/aegtefaelleudlaeg/) 

Der betales ikke boafgift til staten ved ægtefælleudlæg og ægtefællen overtager afdødes gæld og værdier. Hvis afdødes ægtefælle gifter sig igen, skal boet ikke skiftes, og den nye ægtefælle vil blive arving.

Også ved denne skifteform skal der indrykkes proklama i Statstidende, sådan at ægtefællen er fuldt oplyst om, hvor stor en gæld, vedkommende overtager. Skifteretten kan afslå et ægtefælleudlæg, hvis det findes, at afdødes ægtefælle er insolvent eller, hvis det medfører en risiko for kreditorernes tilgodehavender.

Boudlæg

Denne form for skifte er den mest simple og anvendes kun ved afslutning af boer med en samlet værdi, der ikke overstiger beløbsgrænsen, som justeres hvert år. Også her er det årstallet for dødsfaldet der bestemmer beløbsgrænsen.

Boudlæg:

• Kr. 49.000 (2023)

• Kr. 47.000 (2022)

• Kr. 47.000 (2021)

• Kr. 46.000 (2020)

Sidst opdateret: 16. juni 2023

Skifteretten kan bestemme, hvorvidt et bo skal afsluttes som boudlæg. Boet udleveres til nærmeste pårørende, eller den der har stået for begravelsen, og vedkommende hæfter ikke for afdødes gæld ved denne skifteform. Boudlægsmodtageren er alene ansvarlig for betaling af begravelsesomkostningerne og for at rydde afdødes bolig.

Da boudlægsmodtager ikke hæfter for afdødes gæld, vil evt. kreditorer ikke bliver oplyst om dødsfaldet, medmindre kravet omhandler begravelsesudgifterne, hvor kreditoren så vil modtage kontaktoplysninger til boets kontaktperson.

Der vil i denne skifteform ikke blive taget højde for afdødes testamente, såfremt dette skulle foreligge, da boet ikke som sådan har en værdi.

Uskiftet bo

Der er også en mulighed for at få boet udleveret til uskiftet bo. Dette vil være aktuelt hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er fællesbørn. Skifteretten kan afgøre, om boet udlægges til uskiftet bo, og det skal vurderes, at ægtefællen har råd til at overtage ansvaret for afdødes gæld og kunne betale fælles regninger.

Skulle afdøde have særlivsarvinger, altså egne børn, skal disse dog acceptere, at boet udleveres som uskiftet bo til ægtefællen, da boet efter afdøde ellers skal skiftes.

Ved denne form for udlevering af boet, skal afdødes ægtefælle, altså længstlevende ægtefælle, indlevere en oversigt over, hvilke værdier ægteparret havde som fælleseje (delingsformue) og hvilke værdier, der var særeje i boet. Denne oversigt skal indleveres til Skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet.

Skulle længstlevende ægtefælle ikke indlevere oversigten, kan Skifteretten udpege en advokat til at udarbejde en oversigt, som længstlevende ægtefælle skal betale for.

Skulle længstlevende ægtefælle gifte sig igen, skal boet efter afdøde skiftes med afdødes livsarvinger. Dog kan livsarvingerne give afkald på deres arveret, hvorved boet så ikke behøver at skifte. Længstlevende ægtefælle overtager afdødes råderet og forpligtelser i det uskiftede bo.

Et typisk forløb ved et boskifte hos en advokat – hvad består arbejdet i?

Når man henvender sig hos en advokat ifm. dødsfald og efterfølgende behandling af afdødes bo, vil advokaten typisk hjælpe arvingerne med en række ting.

1. Der skal som det første laves en dødsanmeldelse og derefter skal begravelsen eller bisættelsen afvikles. Dette sker gerne indenfor en til to uger efter dødsfaldet.

2. Herefter vil Skifteretten indkalde til telefonisk møde, som skal finde sted indenfor fire til seks uger efter dødsfaldet. Dernæst vil Skifteretten udpege en bobestyrer, hvis dette ikke er gjort af arvinger eller afdøde

3. For at kreditorerne kan anmelde deres krav i boet, vil der her blive indrykket proklama, som gælder i otte uger.

4. Det næste skridt i processen er derfor for bobestyreren at identificere boets arvinger, og når dette er på plads, vil der blive indkaldt til et indledende bomøde.

5. Efter bomødet kan salget af boets aktiver gå i gang.

6. Man kan her opleve, at der begynder at opstå uenigheder, og at der kræves konfliktmægling mellem arvinger eller lignende.

7. Åbningsstatussen skal udarbejdes og indsendes til Skattestyrelsen og Skifteretten og arvingerne. Dette skal ske senest seks måneder efter dødsfaldet.

8. Herfra har SKAT tre måneder til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er yderligere skattekrav.

9. Det næste der skal ske er, at salget af boets aktiver afsluttes, så de afsluttende aktiver i boet kan påbegyndes.

10. Den endelige boopgørelse skal indsendes senest på skæringsdagen, som er to år efter dødsfaldet ved et bobestyrerbo, og ét år efter dødsfaldet ved privat skifte.

11. Herefter skal der afholdes et afsluttende bomøde senest to måneder efter skæringsdagen for boopgørelsen.

12. SKAT skal godkende boopgørelsen og har tre måneder til dette.

13. Skifteretten skal ligeledes godkende boopgørelsen, der er ingen frist for dette, men det sker gerne indenfor en måned efter SKAT’s godkendelse.

14. Når boopgørelsen er endeligt godkendt, kan bobestyreren afslutte boet, og arven kan udbetales til arvingerne.

Hvilke spørgsmål stilles ofte i forbindelse med behandling af et dødsbo?

Priser for behandling af dødsbo