Hvad skal man være opmærksom på ved behandlingen af et dødsbo?
I forbindelse med et dødsfald skal afdødes arvinger tage stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles. Boet kan behandles på forskellige måder herunder som et bobestyrerbo eller som et privat skifte.
Bobestyrerbo
Hvis man vælger at boet skal behandles som et bobestyrerbo, vil en advokat blive udpeget til at sørge for alle de praktiske ting i processen, såsom at indrykke proklama i Statstidende, udarbejde en åbningsstatus og en boopgørelse, samt at indsende disse opgørelser til Skifteretten og Skattestyrelsen. En åbningsstatus skal indsendes senest seks måneder efter boets udlevering, som giver et overblik over boets aktiver og passiver, med den information man har et halvt år inde i behandlingen af boet.
I forbindelse med udlevering af et dødsbo til behandling, hvad enten det er til bobestyrer eller privat skifte, skal der indrykkes proklama i Statstidende. Dette sikrer boet mod ukendte gældsforhold og betyder, at evt. kreditorer nu kan anmelde deres krav i boet. Kreditorerne skal have anmeldt kravet inden otte uger, ellers fortabes dette. Alle afdødes passiver såsom udgifter og omkostninger ifm. behandling af boet skal ligeledes betales som led i behandlingen.
Skifteretten kan udpege en autoriseret bobestyrer eller afdøde kan på forhånd have angivet f.eks. i et testamente, en advokat, som vedkommende ønsker som bobestyrer.
En bobestyrer skal desuden fremlægge væsentlige spørgsmål for arvingerne og i samråd med arvingerne træffe beslutninger om boets behandling. Hvis arvingerne er uenige, vil det være bobestyrerens opgave at træffe en afgørelse, hvilket kunne være ifm. salg af aktiver som biler, huse eller møbler.
Advokatens frist for at afslutte behandlingen af et bobestyrerbo er ved 2-årsdagen for dødsfaldet, hvor der indsendes en boopgørelse til Skifteretten og Skattestyrelsen.
Et bo skal behandles af en bobestyrer hvis,
Afdøde har bestemt dette i et testamente,
Gælden er større end formuen,
Der er uenighed blandt arvingerne om arvens fordeling,
Arvingerne ønsker det,
Arvingerne er umyndige, under konkurs eller ude af stand til at opfylde deres forpligtelser,
Der ikke findes arvinger i boet, eller at der er usikkerhed derom,
Der ikke inden for rimelig tid er truffet beslutning om, at boet skal behandles på anden vis.
Privat skifte
Et dødsbo vil også kunne behandles som et privat skifte. I et privat skifte har arvingerne mulighed for at få bistand af en dødsboadvokat, hvis dette ønskes.
Arvingerne skal ved et privat skifte selv stå for at træffe beslutninger om boets behandling og arvefordelingen, samt rettidigt at indsende en åbningsstatus og afsluttende boopgørelse til Skifteretten og Skattestyrelsen. På samme måde som ved bobestyrerbo skal åbningsstatussen indsendes seks måneder efter boets udlevering.
Advokatens frist for afslutning af et privat skiftende dødsbo er ved 1-årsdagen for dødsfaldet, hvor der på samme måde som ved bobestyrerbo, skal indsendes en boopgørelse til Skifteretten og Skattestyrelsen.
For at kunne få et privat skifte skal flg. betingelser være opfyldt:
Alle arvinger skal være enige om et privat skifte,
Der skal indgives en solvenserklæring fra boet,
Mindst én af arvingerne skal være myndig og solvent,
Mindst én arving skal have hjemting i landet,
Der er ikke afgørende hensyn, der taler imod et privat skifte.
Enkle skifteformer
Hvis dødsboets nettoformue er så lille at det vil være uhensigtsmæssigt at foretage en bobehandling, som sandsynligvis vil være mere omkostningsfuld end hvad boet har midler til, eller hvis boet ikke er skattepligtigt og derfor heller ikke skal betale boafgift, vil der være mulighed for enkle skifteformer.
De enkle skifteformer, der vil være mulighed for er:
Forenklet privat skifte
Ægtefælleudlæg
Boudlæg
Forenklet privat skifte
Boet skal se ud til at have et økonomisk overskud, når gælden er betalt og værdierne gjort op. For at boet kan udleveres til forenklet privat skifte, skal alle arvinger være af afdødes nærmeste familie. Desuden skal mindst én arving være solvent, og ingen af arvingerne må være repræsenteret af en værge.
Ved et forenklet privat skifte skal der laves en åbningsstatus for dødsdagen og denne gælder samtidig som afsluttende boopgørelse, hvorfor der ikke laves en separat boopgørelse ved denne form for skifte.
Det økonomiske overskud ved boet må ikke overstige bundfradraget for boafgift, men det skal være større end grænsen for boudlæg. Det er årstallet ved dødsfaldet, som afgør, hvilke grænser der gælder for boet. Grænserne justeres en gang om året og har de seneste år set sådan ud:
Bundfradrag for boafgift (beløbet fordobles, hvis afdøde sad i uskiftet bo):
Kr. 321.700 (2023)
Kr. 312.500 (2022)
Kr. 308.800 (2021)
Kr. 301.900 (2020)
Kr. 295.300 (2019)
Boudlæg:
Kr. 49.000 (2023)
Kr. 47.000 (2022)
Kr. 47.000 (2021)
Kr. 46.000 (2020)
Kr. 45.000 (2019)
(sidst opdateret 2. januar 2023: https://domstol.dk/alle-emner/doedsfald-og-arv/skifteformer/forenklet-privat-skifte/)
Ovenstående figur giver et overblik over, hvor meget der skal betales i boafgift, hvis boets formue overstiger bundfradraget for boafgift (https://www.advokatfirmaetengelbrecht.dk/doedsbo).
Ægtefælleudlæg
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, og er parrets samlede formue og gæld under et vist beløb, kan denne skifteform være en mulighed. Indregnet i parrets formue og gæld er livsforsikringsbeløb og pensionsudbetalinger. På samme måde som ved forenklet privat skifte justeres grænserne hvert år, og det er årstallet for dødsfaldet, der bestemmer beløbsgrænsen for ægteparrets samlede formue og gæld.
Ægtefælleudlæg:
Kr. 820.000 (2022)
Kr. 810.000 (2021)
Kr. 790.000 (2020)
Kr. 780.000 (2019)
Kr. 760.000 (2018)
(Sidst opdateret: 12. december 2022:
https://domstol.dk/alle-emner/doedsfald-og-arv/skifteformer/aegtefaelleudlaeg/)
Der betales ikke boafgift til staten ved ægtefælleudlæg og ægtefællen overtager afdødes gæld og værdier. Hvis afdødes ægtefælle gifter sig igen, skal boet ikke skiftes, og den nye ægtefælle vil blive arving.
Også ved denne skifteform skal der indrykkes proklama i Statstidende, sådan at ægtefællen er fuldt oplyst om, hvor stor en gæld, vedkommende overtager. Skifteretten kan afslå et ægtefælleudlæg, hvis det findes, at afdødes ægtefælle er insolvent eller, hvis det medfører en risiko for kreditorernes tilgodehavender.
Boudlæg
Denne form for skifte er den mest simple og anvendes kun ved afslutning af boer med en samlet værdi, der ikke overstiger beløbsgrænsen, som justeres hvert år. Også her er det årstallet for dødsfaldet der bestemmer beløbsgrænsen.
Boudlæg:
Kr. 49.000 (2023)
Kr. 47.000 (2022)
Kr. 47.000 (2021)
Kr. 46.000 (2020)
Sidst opdateret: 16. juni 2023
Skifteretten kan bestemme, hvorvidt et bo skal afsluttes som boudlæg. Boet udleveres til nærmeste pårørende, eller den der har stået for begravelsen, og vedkommende hæfter ikke for afdødes gæld ved denne skifteform. Boudlægsmodtageren er alene ansvarlig for betaling af begravelsesomkostningerne og for at rydde afdødes bolig.
Da boudlægsmodtager ikke hæfter for afdødes gæld, vil evt. kreditorer ikke bliver oplyst om dødsfaldet, medmindre kravet omhandler begravelsesudgifterne, hvor kreditoren så vil modtage kontaktoplysninger til boets kontaktperson.
Der vil i denne skifteform ikke blive taget højde for afdødes testamente, såfremt dette skulle foreligge, da boet ikke som sådan har en værdi.
Uskiftet bo
Der er også en mulighed for at få boet udleveret til uskiftet bo. Dette vil være aktuelt hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og der er fællesbørn. Skifteretten kan afgøre, om boet udlægges til uskiftet bo, og det skal vurderes, at ægtefællen har råd til at overtage ansvaret for afdødes gæld og kunne betale fælles regninger.
Skulle afdøde have særlivsarvinger, altså egne børn, skal disse dog acceptere, at boet udleveres som uskiftet bo til ægtefællen, da boet efter afdøde ellers skal skiftes.
Ved denne form for udlevering af boet, skal afdødes ægtefælle, altså længstlevende ægtefælle, indlevere en oversigt over, hvilke værdier ægteparret havde som fælleseje (delingsformue) og hvilke værdier, der var særeje i boet. Denne oversigt skal indleveres til Skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet.
Skulle længstlevende ægtefælle ikke indlevere oversigten, kan Skifteretten udpege en advokat til at udarbejde en oversigt, som længstlevende ægtefælle skal betale for.
Skulle længstlevende ægtefælle gifte sig igen, skal boet efter afdøde skiftes med afdødes livsarvinger. Dog kan livsarvingerne give afkald på deres arveret, hvorved boet så ikke behøver at skifte. Længstlevende ægtefælle overtager afdødes råderet og forpligtelser i det uskiftede bo.
Et typisk forløb ved et boskifte hos en advokat – hvad består arbejdet i?
Når man henvender sig hos en advokat ifm. dødsfald og efterfølgende behandling af afdødes bo, vil advokaten typisk hjælpe arvingerne med en række ting.
Der skal som det første laves en dødsanmeldelse og derefter skal begravelsen eller bisættelsen afvikles. Dette sker gerne indenfor en til to uger efter dødsfaldet.
Herefter vil Skifteretten indkalde til telefonisk møde, som skal finde sted indenfor fire til seks uger efter dødsfaldet. Dernæst vil Skifteretten udpege en bobestyrer, hvis dette ikke er gjort af arvinger eller afdøde
For at kreditorerne kan anmelde deres krav i boet, vil der her blive indrykket proklama, som gælder i otte uger.
Det næste skridt i processen er derfor for bobestyreren at identificere boets arvinger, og når dette er på plads, vil der blive indkaldt til et indledende bomøde.
Efter bomødet kan salget af boets aktiver gå i gang.
Man kan her opleve, at der begynder at opstå uenigheder, og at der kræves konfliktmægling mellem arvinger eller lignende.
Åbningsstatussen skal udarbejdes og indsendes til Skattestyrelsen og Skifteretten og arvingerne. Dette skal ske senest seks måneder efter dødsfaldet.
Herfra har SKAT tre måneder til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er yderligere skattekrav.
Det næste der skal ske er, at salget af boets aktiver afsluttes, så de afsluttende aktiver i boet kan påbegyndes.
Den endelige boopgørelse skal indsendes senest på skæringsdagen, som er to år efter dødsfaldet ved et bobestyrerbo, og ét år efter dødsfaldet ved privat skifte.
Herefter skal der afholdes et afsluttende bomøde senest to måneder efter skæringsdagen for boopgørelsen.
SKAT skal godkende boopgørelsen og har tre måneder til dette.
Skifteretten skal ligeledes godkende boopgørelsen, der er ingen frist for dette, men det sker gerne indenfor en måned efter SKAT’s godkendelse.
Når boopgørelsen er endeligt godkendt, kan bobestyreren afslutte boet, og arven kan udbetales til arvingerne.
Hvilke spørgsmål stilles ofte i forbindelse med behandling af et dødsbo?
Hvornår må dødsboet tømmes for indbo?
Indboet må som hovedregel ikke deles mellem arvinger, sælges eller ryddes på anden vis, før skifteretten har udsted skifteretsattest.
Hæfter man som arving for afdødes gæld?
Som udgangspunkt nej. Man hæfter ikke for afdødes gæld som arving, men hvis f.eks. gælden overstiger aktiverne i boet, vil der ikke blive udbetalt arv.
Dog hæfter man som ægtefælle for den fulde gæld som man har stiftet sammen – i tråd med ægteskabets formuefællesskab.
Dette kan bl.a. undgås ved at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje.
Hvor længe kan kreditorer gøre krav gældende?
Ved dødsfald skal der hurtigst muligt efter udstedelse af skifteretsattest, indrykkes proklama i statstidende.
Når dette er indrykket, har kreditorer 8 uger til at gøre deres krav gældende – krav stillet efter udløb heraf vil blive afvist.
Hvor lang tid går der, før boet er afsluttet?
Privat skifte:
Fra dødsdagen skal boopgørelsen senest være indsendt 12 måneder efter, at boet er udleveret til privat skifte, dog senest 15 måneder efter dødsfaldet.
Bobestyrerbo:
Fra dødsdagen skal boopgørelsen senest være indsendt 24 måneder efter, at boet er udleveret, dog senest 26 måneder efter dødsfaldet.
Hvornår udbetales arv?
Når boet er afviklet og boopgørelsen er indsendt til Skat og Skifteretten, går der gennemsnitligt 3½ måned, før udbetaling finder sted, og boet afsluttes endeligt.
Hvordan oprettes et testamente og hvilke slags testamenter findes der?
Ved et dødsfald informeres Skifteretten om, at vedkommende er afgået ved døden, og det undersøges, hvorvidt afdøde efterlader sig et testamente. Har afdøde ikke oprettet et testamente, vil arven fordeles til arvingerne ud fra de til enhver tid gældende bestemmelser i arveloven.
Et testamente kan overordnet set oprettes som hhv. et notartestamente og som et vidnetestamente.
Notartestamente
Når et testamente oprettes som et notartestamente, skal det underskrives hos notaren ved byretten. Man kan frit vælge, hvilken byret man vil benytte.
Notarens rolle er at bevidne, at underskriften på testamentet er ægte, og samtidig kan man få opbevaret en kopi af sit testamente hos Centralregistret for Testamenter; på den måde får Skifteretten automatisk testamentet ved dødsfald.
Det er oftest nødvendigt at bestille tid til notar, hvilket kan gøres ind over Danmarks Domstoles hjemmeside, og der skal samtidig betales en retsafgift på kr. 300,- for bekræftelse af testamentet, samt kopien til opbevaring i Centralregistret for Testamenter.
Hvad skal jeg medbringe til notar?
For at notaren kan verificere din identitet, er det nødvendigt at medbringe officiel billedlegitimation med CPR-nummer f.eks. pas eller kørekort.
Notaren vil også sikre sig, at du er bevidst om dine handlinger. Dette kunne f.eks. foregå ved at tale om indholdet af testamentet. Dog er det dit eget ansvar, at indholdet af testamentet er gyldigt – altså er det ikke notarens ansvar. Derfor kan det være en fordel at drøfte indholdet af testamentet med en advokat.
Du skal samtidig have to eksemplarer af testamentet med til notaren, sådan at begge kan underskrives og man kan tage det ene med hjem til egen opbevaring, mens det andet eksemplar opbevares i Centralregistret for Testamenter.
Slutteligt skal man medbringe en testamenteforside til sit testamente og man kan hente en skabelon til denne på Danmarks Domstoles hjemmeside.
Skulle man være forhindret i at komme til notar f.eks. pga. sydom, kan notaren komme til dig mod betaling af transporten.
Ændring og annullering af notartestamentet
Skulle man ønske at ændre sit testamente, laves der et nyt testamente, som skal underskrives på samme måde som det første testamente. Det vil altid være det nyeste testamente, der er gældende.
Er der tale om små ændringer, kan man dog lave et tillæg til testamentet, som kaldes et kodicil, dette skal også underskrives hos notar efter samme fremgangsmåde.
Ønsker du derimod at annullere dit testamente, skal dette også ske hos notaren. Samme skabelon til testamenteforsiden skal udfyldes, denne gang skal der dog sætte kryds i ”Annullation”.
Vidnetestamente
Et vidnetestamente skal underskrives af to uvildige personer, som bevidner, at du underskriver testamentet. Du skal selv opbevare et vidnetestamente, og derfor bliver det ikke automatisk kendt ved dødsfald. Det er derfor en god idé at informere pårørende om testamentet og dets placering, så det let kan findes ved dødsfald.
Gensidigt testamentet
Hvis man er gift og ønsker at tilgodese hinanden, mere end hvad arveloven bestemmer, kan man oprette et gensidigt testamente.
Samlevertestamente
Hvis man ikke er gift, men samlevende, kan man oprette et samlevertestamente og på den måde opnå næsten samme retsstilling som ægtefæller. Dette giver også mulighed for at videregive arven til evt. særbørn, hvis dette ønskes.
Børnetestamente
Et børnetestamente er en erklæring fra vedkommende, som har forældremyndigheden om, hvem de ønsker skal have forældremyndigheden over barnet i tilfælde af dødsfald.
Hvordan fordeler arveloven arvingerne?
Arveloven inddeler arvinger i tre klasser:
1. arveklasse: Ægtefæller og livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn, adoptivbørn eller bortadopterede børn). Stedbørn arver ikke, dette skal indsættes i testamentet.
2. arveklasse: Forældre og søskende
3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn
Hvis du ikke har en ægtefælle
Er du enlig uden børn, vil arven tilfalde dine forældre, søskende eller søskendes børn.
Har du derimod livsarvinger – altså børn, vil disse arve alt, hvad du efterlader dig. Skulle et barn være afgået ved døden, vil evt. børnebørn overtage arveretten.
Hvis I ikke er gift, men samlevende og ikke har børn
Er der ikke oprettet testamente vil respektive forældre og/eller søskende arve efter jer. Ønsker I at oprette et testamente, vil I frit kunne bestemme, da I ikke har nogle tvangsarvinger.
Hvis I ikke er gift, men samlevende og har fællesbørn
Har I derimod fællesbørn, eller har boet sammen i mere end to år på dødstidspunktet, vil I kunne begunstige hinanden med 7/8 (87,5%) af alt, hvad I hver især måtte efterlade jer.
Hvis I ikke er gift, men samlevende og har et eller flere særbørn
Hvis du eller din partner har børn fra tidligere forhold (særbørn) og samtidig har barn/børn sammen eller har boet sammen i mindst to år på dødstidspunktet, kan I begunstige hinanden med 7/8 (87,5%) af alt, I hver især måtte efterlade jer.
Har I ikke fællesbørn og har boet sammen mindre end to år ved dødstidspunktet, vil I arve 3/4 (75%) efter hinanden.
Hvis kun den ene samlever har barn/børn, kan vedkommende begunstige den anden part med 7/8 af sine værdier, mens samleveren uden barn/børn kan begunstige den anden part med alle sine værdier.
Ægtefæller uden børn
Er I gift, vil I som udgangspunkt arve alt efter hinanden, medmindre at andet er testamenteret.
Ægtefæller med fællesbørn
Hvis I er gift og kun har fællesbørn, har I mulighed for at sikre jeres børns arv således, at arven kun tilkommer dem personligt, og altså ikke går til svigerbørn ved tilfælde af separation eller skilsmisse.
Priser for behandling af dødsbo
Service | Priser |
|---|---|
Privat boskifte | 25-35.000,- uden fast ejendom 35-50.000,- med fast ejendom |
Arveafkaldserklæring | 1.500 kr. inkl. moms |
Tinglysning af skifteretsattest | 1.850 kr. inkl. moms |
KONTAKT OS
Skal vi se på din sag?
Kontakt os her:
Telefon
Sociale Medier
Telefonens åbningstider
Man-Tors
Fredag
9:00-15:00
9:00-13:00