Konsumregler for heste – juridiske rammer og praktiske konsekvenser

I både Danmark og resten af EU er der fastlagt regler for, om en hest må anvendes til konsum, altså om den må slagtes og bruges til menneskeføde. Selvom det ikke nødvendigvis fylder i dagligdagen for private hesteejere, har spørgsmålet stor betydning i situationer, hvor hesten skal behandles medicinsk, videresælges eller aflives. Det er derfor vigtigt at kende reglerne, uanset om hesten bruges til sport, avl eller fritid.

Konsumstatus er en juridisk kategori, der følger hesten hele livet og påvirker både behandling og aflivning. At træffe det rigtige valg kræver indsigt i reglernes konsekvenser.

 

Hvad betyder konsumstatus?

Alle heste, ponyer og æsler i EU skal have et hestepas, og i dette pas skal det fremgå, om hesten er godkendt til konsum eller ej. Hvis man som ejer vælger at registrere hesten som ikke-konsum, er denne beslutning endelig – den kan ikke omgøres. En konsumhest kan derimod når som helst ændres til ikke-konsum, men ikke omvendt.

Denne status påvirker blandt andet, om hesten kan slagtes på et almindeligt slagteri og bruges som fødevare. Men den har også stor betydning i hverdagen, da den regulerer, hvilken medicin hesten må få, og i hvilket omfang den kan behandles ved sygdom. En forkert beslutning kan i sidste ende begrænse mulighederne for dyrlægebehandling eller aflivning.

Retsgrundlag og formål

Reglerne er baseret på EU-forordninger og dansk lovgivning. Centrale retskilder er forordning (EU) 2019/6 om veterinærlægemidler og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/963, der regulerer hestepas og registrering. I Danmark findes de mere praktiske krav i Bekendtgørelse nr. 1297 af 1. september 2023 om identifikation af heste.

Formålet med reglerne er primært at beskytte forbrugerne mod rester af medicin i fødevarer. Samtidig skaber reglerne en dokumentationsramme, som skal sikre sporbarhed og korrekt behandling af dyrene. For hesteejere betyder det, at der stilles krav om ansvarlig registrering og løbende opdatering af hestepasset.

Medicin og behandlingsret

En konsumhest må kun behandles med lægemidler, der er godkendt til dyr, der kan anvendes som fødevarer. Visse midler kræver desuden en lang tilbageholdelsesperiode – ofte mindst seks måneder – før hesten igen kan anvendes til konsum. Overskrides reglerne, skal hesten enten udelukkes permanent fra konsum eller bortskaffes på anden vis.

En ikke-konsumhest må behandles med langt flere præparater, hvilket giver større fleksibilitet ved sygdom, skader og operationer. Til gengæld kan den aldrig slagtes og bruges til menneskeføde. For mange hesteejere – særligt hobby- og fritidsryttere – vil det være en fordel at vælge ikke-konsumstatus, men det kræver, at man er bevidst om konsekvenserne.

Slagtning og fødevarekæden

For at en hest kan sendes til slagtning på et godkendt slagteri, skal den være registreret som konsumhest, og passet skal indeholde fuldstændig medicinhistorik. Hvis dokumentationen er mangelfuld, eller hvis hesten er behandlet med ikke-tilladt medicin, må den ikke slagtes til konsum – uanset hvad ejeren måtte ønske.

Heste, der er registreret som ikke-konsum, skal i stedet aflives som kæledyr, f.eks. af en dyrlæge, og bortskaffes i henhold til reglerne om animalske biprodukter. Kødet må ikke anvendes som fødevare. Det er strafbart at forsøge at få en ikke-konsumhest ind i fødevarekæden, og overtrædelser kan medføre bøder eller politianmeldelse.

Ejerskab og ansvar

Det er hesteejeren, der har det juridiske ansvar for, at hestens konsumstatus er korrekt registreret og overholdes. Det gælder også, når hesten handles – her skal man sikre sig, at pas og oplysninger stemmer, og at den nye ejer informeres om status og konsekvenser.

Ved enhver medicinering skal dyrlægen registrere behandlingen i passet, men ansvaret for opdateringen og efterlevelsen ligger i sidste ende hos ejeren. Forkert medicinering eller manglende dokumentation kan få alvorlige følger, både for hestens fremtid og ejerens retsstilling.

Afsluttende bemærkninger

Konsumreglerne er ikke blot et teknisk forhold, men et vigtigt juridisk og praktisk element i ansvarligt hestehold. De er med til at sikre fødevaresikkerhed og dyrevelfærd og stiller krav til ejere om at tage stilling tidligt i hestens liv. En bevidst beslutning – truffet i samråd med en dyrlæge – kan være afgørende for både behandling, sygdomsforløb og aflivning.

Det er derfor vigtigt, at hesteejere sætter sig ind i reglerne, og løbende holder passet opdateret. Det skaber klarhed og undgår problemer, når beslutninger skal træffes senere i hestens liv.