Hvornår er der tale om ekstraarbejde? - En analyse af entreprenørens krav på særskilt betaling under AB 18

Ekstraarbejder er en uundgåelig del af mange byggeprojekter. Ændringer i projektet kan opstå af praktiske, økonomiske eller designmæssige årsager. Når det sker, opstår spørgsmålet: Er der tale om ekstraarbejde, og har entreprenøren krav på særskilt betaling?

Med indførelsen af AB 18 er reglerne om ændringer og ekstraarbejder blevet mere detaljerede, men konflikter opstår stadig, særligt i forhold til dokumentation og aftalegrundlag. Denne artikel gennemgår retsgrundlaget, praksis og centrale opmærksomhedspunkter i vurderingen af, om og hvornår entreprenøren kan kræve betaling for ekstraarbejde.

Retsgrundlag for ekstraarbejder

Udgangspunktet er, at entreprenøren skal udføre det arbejde, der er aftalt i kontrakten. Hvis bygherren ønsker ændringer, reguleres dette i AB 18 § 24. Ifølge bestemmelsen kan bygherren forlange ændringer i arbejdet, og entreprenøren har i så fald krav på justering af entreprisesummen og tidsplanen – forudsat at ændringen ligger uden for det oprindelige aftalegrundlag.

Men hvornår ligger en ændring "uden for" det aftalte? Her bliver afgrænsningen mellem det kontraktmæssige arbejde og det, der udgør ekstraarbejde, afgørende. Hvis arbejdet allerede er omfattet af det, der kan udledes af kontraktens beskrivelser og tegninger, foreligger der ikke et ekstraarbejde – og entreprenøren kan ikke kræve særskilt betaling.

Entreprenørens krav og bevisbyrde

En af de centrale udfordringer for entreprenøren er bevisbyrden: Det er som udgangspunkt entreprenøren, der skal godtgøre, at arbejdet ligger uden for det aftalte. I praksis er dette ikke altid let, særligt hvis projektmaterialet er uklart, eller hvis ændringerne ikke er blevet skriftligt aftalt.

Det følger af AB 18 § 24, stk. 2, at entreprenøren skriftligt skal anmelde kravet om regulering af entreprisesummen hurtigst muligt. Manglende anmeldelse kan medføre tab af kravet – særligt hvis bygherren kan påvise, at passiviteten har medført tab eller uhensigtsmæssigheder.

Derudover skal arbejdet faktisk være bestilt eller accepteret af bygherren – og helst dokumenteret skriftligt. Mundtlige aftaler kan i visse tilfælde anerkendes, men de er forbundet med stor procesrisiko.

Bygherrens rolle og medvirken

Selvom entreprenøren bærer bevisbyrden, er bygherren ikke uden ansvar. Hvis udbudsmaterialet er uklart, eller bygherren undlader at reagere på entreprenørens varsling, kan dette tale til entreprenørens fordel.

I praksis ses ofte sager, hvor bygherren har accepteret arbejdet ved at tage det i brug eller ved at undlade at gøre indsigelse – og efterfølgende nægter at betale. Voldgiftspraksis viser, at sådanne situationer kan udløse betalingspligt, hvis det er godtgjort, at arbejdet er udført efter bygherrens ønske og med forventning om betaling.

Tvister og praksis

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed har behandlet en lang række sager om ekstraarbejder. Praksis viser, at afgørelserne ofte afhænger af konkrete omstændigheder, især:

• Hvorvidt arbejdet kan udledes af kontrakten

• Om ændringen er varslet rettidigt

• Om bygherren har godkendt eller taget arbejdet i brug

• Om entreprenøren har dokumenteret omfang og pris

Eksempel: I en voldgiftssag (TBB2020.455) krævede entreprenøren betaling for jordarbejde, som ifølge ham lå uden for kontrakten. Voldgiftsretten afviste kravet, da arbejdet burde have været forudset på baggrund af projektmaterialet. Sagen understreger vigtigheden af grundig projektdokumentation – og tydelig grænsedragning i kontrakten.

Afslutning og perspektivering

Ekstraarbejder er en kilde til mange tvister i byggeriet. Selvom AB 18 har forsøgt at skabe klarere rammer, er det fortsat afgørende, at begge parter dokumenterer aftaler, ændringer og forudsætninger undervejs.

Entreprenøren bør altid:

• Varsle ekstraarbejder skriftligt

• Få en tydelig accept af pris og omfang

• Opbevare bevis for udførelsen og aftaler

  
  

Bygherren bør:

• Sikre præcist og entydigt projektmateriale

• Reagere hurtigt på entreprenørens henvendelser

• Indgå klare tillægsaftaler ved ændringer

Perspektiv: Med øget digitalisering i byggeriet (fx BIM-modeller og digitale udbud) kan det blive lettere at identificere og dokumentere ændringer. Fremtiden vil dog fortsat byde på fortolkningstvister – og behov for præcision i både teknik og jura.