Hvad betyder “samtykke” juridisk?

Begrebet samtykke spiller en central rolle i dansk ret og anvendes inden for flere retsområder, herunder strafferet, sundhedsret og databeskyttelsesret. I den offentlige debat forbindes samtykke ofte med seksuelle relationer, særligt efter ændringen af straffelovens voldtægtsbestemmelse i 2020. Juridisk set er samtykke dog et mere nuanceret og præcist defineret begreb, der har væsentlige retlige konsekvenser. Formålet med denne artikel er at redegøre for, hvad samtykke betyder juridisk, med særligt fokus på straffelovens regler om seksuelle overgreb, samt at belyse de krav og problemstillinger, der knytter sig til begrebet.

Samtykkebegrebets generelle juridiske betydning

I juridisk forstand forstås samtykke som en frivillig, informeret og specifik tilkendegivelse af vilje, hvormed en person accepterer en bestemt handling. Samtykke kan have den virkning, at en handling, som ellers ville være ulovlig, bliver lovlig. Eksempelvis kan et kirurgisk indgreb, der uden samtykke ville udgøre en legemsfornærmelse, være fuldt lovligt, når patienten har givet sit informerede samtykke.

For at et samtykke kan tillægges juridisk betydning, stilles der en række grundlæggende krav. Samtykket skal først og fremmest være frivilligt, hvilket indebærer, at det ikke må være fremkaldt ved tvang, trusler eller utilbørligt pres. Derudover skal samtykket være informeret, således at den samtykkegivende person forstår, hvad der gives samtykke til. Endelig skal personen have samtykkekompetence, hvilket typisk forudsætter en vis modenhed og handleevne.

Samtykke i straffeloven – baggrunden for samtykkeloven

Den 1. januar 2021 trådte en ændring af straffelovens § 216 i kraft, hvorefter voldtægt defineres som samleje uden samtykke. Forud for lovændringen var voldtægtsbegrebet primært knyttet til anvendelse af vold, trusler eller udnyttelse af en særlig sårbar situation. Lovændringen markerede et væsentligt skifte i dansk strafferet, idet fokus blev flyttet fra gerningspersonens handlinger til spørgsmålet om, hvorvidt den anden part havde givet samtykke.

Baggrunden for ændringen var blandt andet et ønske om at styrke beskyttelsen af den seksuelle selvbestemmelsesret og bringe dansk ret i overensstemmelse med internationale anbefalinger, herunder Istanbulkonventionen. Lovgiver ønskede at tydeliggøre, at seksuel omgang forudsætter begge parters frivillige deltagelse.

Den juridiske definition af samtykke i straffeloven

Ifølge straffelovens § 216 forstås samtykke som en frivillig deltagelse i den seksuelle handling. Det afgørende er således, om der foreligger en reel og frivillig viljetilkendegivelse. Samtykke kan komme til udtryk både verbalt og nonverbalt, eksempelvis gennem handlinger eller kropssprog. Der stilles ikke krav om et udtrykkeligt mundtligt “ja”, men det skal kunne konstateres, at den pågældende deltog frivilligt.

Omvendt fastslår bestemmelsen, at der ikke foreligger samtykke, hvis den anden person befinder sig i en situation, hvor vedkommende ikke er i stand til at give samtykke, eksempelvis på grund af bevidstløshed, søvn, stærk beruselse eller frygt. Ligeledes foreligger der ikke samtykke, hvis deltagelsen er fremkaldt ved vold, trusler eller anden tvang.

Bevismæssige udfordringer

Et centralt aspekt ved samtykkebaseret lovgivning er de bevismæssige udfordringer, der kan opstå i straffesager. Seksuelle overgreb finder ofte sted uden vidner, og sagen beror derfor i høj grad på parternes forklaringer. Det er vigtigt at understrege, at bevisbyrden fortsat påhviler anklagemyndigheden, som skal bevise ud over rimelig tvivl, at der ikke forelå samtykke.

Domstolene foretager en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder parternes adfærd før, under og efter den seksuelle handling, kommunikation mellem parterne samt eventuelle tekniske beviser. Samtykkeloven indebærer således ikke en omvendt bevisbyrde, men den ændrer det juridiske fokus i vurderingen af sagen.

Samtykke og gråzoner

Et ofte diskuteret spørgsmål er, hvordan samtykke skal forstås i situationer præget af usikkerhed eller manglende kommunikation. Juridisk set påhviler det hver deltager i en seksuel relation at sikre sig, at den anden deltager frivilligt ønsker at deltage. Passivitet eller manglende modstand kan ikke i sig selv sidestilles med samtykke, hvis omstændighederne i øvrigt taler imod frivillighed.

Dette understreger, at samtykke er en dynamisk størrelse, som kan trækkes tilbage undervejs. Hvis en person ændrer mening og giver udtryk for ikke længere at ville deltage, skal den seksuelle handling ophøre for at være lovlig.

Samtykkets betydning for retssikkerheden

Indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har givet anledning til debat om retssikkerhed, både for forurettede og for tiltalte. Forurettede får med loven en tydeligere anerkendelse af deres ret til seksuel selvbestemmelse, mens der samtidig stilles krav til domstolene om en grundig og objektiv bevisvurdering.

Samtykkebegrebet illustrerer således den balance, som strafferetten skal opretholde mellem hensynet til effektiv beskyttelse mod overgreb og hensynet til den tiltaltes retssikkerhed.

Afslutning

Samtykke er et centralt juridisk begreb, der har afgørende betydning for vurderingen af en lang række handlinger, særligt inden for straffelovens regler om seksuelle overgreb. Juridisk forstås samtykke som en frivillig og reel viljetilkendegivelse, og fraværet heraf kan medføre strafansvar. Med samtykkeloven er fokus i voldtægtssager flyttet til spørgsmålet om frivillig deltagelse, hvilket har styrket den seksuelle selvbestemmelsesret og tydeliggjort de retlige rammer for seksuelle relationer i dansk ret.