Hjemmearbejde og arbejdsgiverens ansvar: En ny æra for arbejdsskadesikringen?

Hjemmearbejde er blevet en integreret del af det moderne arbejdsliv. Især efter COVID-19-pandemien har mange virksomheder etableret mere fleksible arbejdsmønstre, hvor medarbejdere arbejder hjemmefra helt eller delvist. Denne fleksibilitet har længe været betragtet som en gevinst for både arbejdsgivere og arbejdstagere – men en ny Højesteretsdom har sat spørgsmålstegn ved, om hjemmearbejde også er en juridisk risiko for arbejdsgiverne.

Med Højesterets dom afsagt i juni 2025 (baseret på en hændelse i 2020) står det klart, at arbejdsgivere bærer det objektive ansvar for visse skader, der sker i hjemmet – også selvom skaden skyldes medarbejderens egne genstande. Artiklen her analyserer, hvorfor denne dom har givet anledning til bekymring, hvilken betydning den har, og hvilken indflydelse den kan få for fremtidens arbejdsmiljø og hjemmearbejde.

Dommen og dens konsekvenser

Den konkrete sag omhandlede en medarbejder, som snublede over en kasse i sit hjem, da hun på vej tilbage fra køkkenet skulle hente kaffe. Både landsretten og Højesteret vurderede, at skaden skete under udførelsen af arbejdet, og at der derfor var tale om en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5.

Det centrale i Højesterets begrundelse er, at arbejdsgiveren – som følge af det objektive ansvar – også hæfter for skader, der opstår på hjemmearbejdspladsen, selv når årsagen er medarbejderens egne private genstande. Medarbejderen var ikke på et privat ærinde, men i gang med en arbejdsrelateret aktivitet – kaffebrygning – og derfor måtte arbejdsgiveren bære risikoen.

Hvorfor skaber dommen bekymring hos arbejdsgivere?

• Uforudsigelighed: I modsætning til den fysiske arbejdsplads har arbejdsgiveren meget begrænset kontrol over medarbejderens hjem. Der kan være forskelle i indretning, orden og sikkerhed, som arbejdsgiveren ikke har mulighed for at regulere eller inspicere.

• Udvidet ansvar: At arbejdsgiveren nu anses for ansvarlig for ulykker, der sker i medarbejderens private omgivelser – uden mulighed for at uddelegere eller fraskrive sig dette ansvar – udvider arbejdsgiverens risikoprofil væsentligt.

• Forsikringsspørgsmål: Selv om arbejdsgivere er forpligtede til at tegne arbejdsskadeforsikringer, er det ikke sikkert, at alle hjemmearbejdsrelaterede skader vil være dækket i samme grad, hvilket kan føre til retlige og økonomiske udfordringer.

Hvorfor har denne bekymring ikke været så udtalt før?

Før hjemmearbejde blev almindeligt, foregik arbejdet typisk på arbejdspladsen, hvor arbejdsgiveren har fysisk kontrol med arbejdsmiljøet. Det objektive ansvar i arbejdsskadesikringsloven har således traditionelt været afgrænset til det kontrollerbare arbejdsmiljø.

At Højesteret nu tydeliggør, at dette ansvar også gælder i hjemmet, er derfor en markant udvidelse af forståelsen af de "forhold, arbejdet foregår under", jf. ASL § 5. Tidligere praksis og vurderinger fra f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde været mere restriktive, hvilket fremgår af, at både denne instans og Ankestyrelsen i første omgang afviste at anerkende skaden som en arbejdsskade.

Hvad betyder dommen for fremtiden?

1. Større fokus på hjemmearbejdspladsen

   Virksomheder vil i stigende grad blive nødt til at inddrage hjemmearbejde i deres arbejdsmiljøstrategier. Det kan betyde udarbejdelse af retningslinjer for indretning af hjemmearbejdspladsen, instruktioner om orden og sikkerhed samt formelle aftaler med medarbejderen om fysiske rammer.

2. Præventive tiltag og dokumentation

   Det bliver vigtigt for virksomheder at dokumentere, hvordan de har vejledt medarbejdere i sikker indretning af hjemmearbejdspladsen. Dette kan være relevant ved vurderingen af, om der er grundlag for et selvstændigt erstatningsansvar – selv om det objektive ansvar under ASL i sig selv ikke kræver skyld.

3. Behov for lovgivningsmæssig afklaring?

   Det kan ikke udelukkes, at den politiske debat vil tage fart. I takt med at flere sager dukker op, kan der opstå pres for en præcisering i lovgivningen om hjemmearbejde og afgrænsningen af arbejdsgiverens ansvar.

Afsluttende bemærkninger

Dommen er bemærkelsesværdig, fordi den følger med udviklingen i samfundet og tilpasser arbejdsskadesikringssystemet til en mere fleksibel arbejdsvirkelighed. Det er dog forståeligt, at arbejdsgivere er bekymrede – ikke fordi de ikke ønsker at tage ansvar for medarbejdernes sikkerhed, men fordi det praktisk talt er vanskeligt at kontrollere hjemmearbejdspladsen i samme grad som den fysiske arbejdsplads.

På trods af de potentielle risici, bør dommen ikke føre til panik eller forbud mod hjemmearbejde. I stedet bør virksomheder forholde sig proaktivt og strategisk – og se på hjemmearbejde som et vilkår, der kræver nytænkning i arbejdsmiljøarbejdet.