Om stillingen
Vi søger en dygtig og engageret advokatsekretær eller administrativ medarbejder, som har ønske om en videreuddannelse, der har erfaring fra lignende stilling og trives med ansvar og selvstændighed i hverdagen.
Du bliver en del af et velfungerende kontor med et uformelt miljø og kolleger, der hjælper hinanden og har det godt sammen – også når der er travlt - hvor mennesket kommer før juraen.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi er åbne for en lavere ugentlig arbejdstid, hvis det passer bedre ind i din hverdag.
DINE ARBEJDSOPGAVER VIL BLANDT ANDET OMFATTE FØLGENDE OMRÅDER:
Ejendomshandler og dødsboer,
familieret, herunder testamenter og fremtidsfuldmagter,
klargøring af sager samt generel support til juristerne,
håndtering af civile retssager,
almindelig sagsstyring, kalender, opfølgning og kontakt med klienter
selvstændig udarbejdelse af breve til klienter mv.
VI FORVENTER, AT DU:
Har erfaring og kendskab til de nævnte sagsområder eller ønsker at få kendskab hertil
arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for detaljen
er serviceminded og god til at skabe overblik og holde styr på sagerne,
har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både kolleger, klienter og myndigheder og
er tryg ved digitale arbejdsredskaber – gerne med kendskab til Abakion, men det er ikke et krav.
ARBEJDSSTED OG FLEKSIBILITET:
Din primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Nykøbing Falster. Vi tilbyder desuden fleksibilitet i hverdagen.
HVEM ER VI?
Advokatfirmaet Engelbrecht er et mindre, moderne advokatkontor med afdelinger i både på Lolland-Falster, Sjælland og i Jylland. Vi rådgiver både private og erhvervskunder og lægger vægt på høj faglighed, tilgængelighed og et tæt samarbejde med vores klienter.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til både faglig fordybelse og uformel omgangstone. Vi prioriterer kvalitet i rådgivningen, og vi sætter en ære i at forstå og imødekomme vores klienters behov – med respekt, grundighed og ordentlighed som omdrejningspunkt.
VI TILBYDER:
En selvstændig og alsidig stilling i et velfungerende team,
gode kolleger og plads til både humor og gensidig respekt,
et uformelt og rart arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og trivsel og
løn efter kvalifikationer og øvrige goder.
SÅDAN SØGER DU
Send din ansøgning og dit CV til post@aelaw.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat og indehaver Charlotte Engelbrecht på tlf. 21685857.
Ansøgningsfrist den 19. december 2025.
Vi afholder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat - så send gerne din ansøgning snarest muligt.