Markedsførings- og immaterialret
Hos Advokatfirmaet Engelbrecht rådgiver vi om alle aspekter afbåde markedsførings- og immaterialretten.
Markedsføringsloven er grundlæggende struktureret omkring konceptet om god markedsføringsskik, hvilket indebærer hensyntagen til forbruger, hensyntagen til andre erhvervsdrivende og hensyntagen til almene samfundsinteresser. Dette indebærer også, at selvom oplysningerne om produktet er korrekte, så må de ikke fremstå på en måde, der er egnet til at vildlede gennemsnitsforbrugeren.
Samtidig må markedsføring heller ikke udelade væsentlige oplysninger eller fremstille dem på uklar eller tvetydig vis. Det er derfor vigtigt at man tager hensyn hertil i sin udformning af markedsføring.
KundehenvendelserDet er også vigtigt at være på forkant med reglerne for henvendelser, idet det som udgangspunkt kræver samtykke, hvis man ønsker at henvende sig direkte til forbrugeren, f.eks. gennem email. Her er der visse nærmere betingelser for et sådant samtykke. Samtidig er der også en undtagelse der gælder for markedsføring af egne produkter, fra hvem man har modtaget deres elektroniske adresse, såfremt der gives klar mulighed for at frabede sig dette.
For mærkning og emballering er der regler for symboler og betegnelser, både hvorvidt de kan, eller i visse tilfælde skal anvendes, samt regler for hvilke informationer der f.eks. skal fremgå om varens indhold.
De rigtige markedsføringsmæssige løsninger til jeres behov
Vi kan hjælpe din virksomhed til at navigere optimalt blandt alle disse regler. Vi hjælper her med at finde de markedsføringsmæssige løsninger der passer til dig og din virksomhed inden for de retlige rammer.
Vi rådgiver her om hvilke forhold du særligt bør have fokus på for at undgå overoverensstemmelser med reglerne på området ved de markedsmetoder, som I overvejer at anvende eller allerede bruger, og hjælper jer således med at navigere i markedsføringsloven. Vi kan således hjælpe jer til trygt at kunne udøve jeres markedsføringsmæssige tiltag inden for rammerne, således at der ikke sker rettighedskrænkelser der kan have negative konsekvenserfor jeres virksomhed i form af bøder eller sagsanlæg.
Beskyttelsen af jeres intellektuelle rettighederImmaterialretten omhandler retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser, herunder litteratur, fotografier, billeder, opfindelser og andre design. Især for virksomheder kan varemærket være en vigtig ressource der kan hjælpe med at skille sig ud fra konkurrencen og skabe et sundt og langvarigt forhold til kunderne. Der er her et væld af regler at orientere sig i herunder ophavsretten, patentretten, brugsmodelretten, designretten, varemærkeretten mv. Vi kan her hjælpe dig og din virksomhed til at være på forkant med reglerne, så I bedst muligt kan sikre jeres rettigheders beskyttelse og optimale udnyttelse.
Vi rådgiver i den forbindelse også om patent- og ophavsretlig beskyttelse, herunder af IT-systemer, software og kildekode mv.
KONTAKT OS
Skal vi se på din sag?
Kontakt os her:
Telefon
Sociale Medier
Telefonens åbningstider
Man-Tors
Fredag
9:00-15:00
9:00-13:00