Konkurskarantæne

Konkurskarantæne

Konkurskarantæne er en juridisk sanktion, der kan pålægges personer, som har udvist grov uforsvarlighed i ledelsen af et selskab, der er gået konkurs. Denne foranstaltning er et værktøj, der beskytter samfundet mod personer, som gentagne gange eller i særligt alvorlige tilfælde har misbrugt deres ledelsesansvar, hvilket har ført til konkursen. Konkurskarantænen indebærer en tidsbegrænset frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af et selskab, hvilket kan have betydelige konsekvenser både økonomisk og forretningsmæssigt.

Hvem kan blive pålagt en konkurskarantæne?

En konkurskarantæne kan pålægges alle, der har haft en ledende rolle i et selskab inden for det seneste år før konkursen. Dette inkluderer selskabets direktører, bestyrelsesmedlemmer og andre, der de facto har udøvet ledelsesansvar, uanset om de har haft en formel titel eller ej.

For at pålægge en konkurskarantæne skal skifteretten finde det godtgjort, at personen har handlet groft uforsvarligt, og at denne adfærd har bidraget væsentligt til konkursen. Eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse kan være manglende betaling af skatter og afgifter, urigtig eller mangelfuld bogføring samt videreførelse af selskabet, selvom det har været insolvent.

Indflydelse på ejerskab i andre selskaber

En konkurskarantæne har ikke kun konsekvenser for personens ret til at deltage i ledelsen af et selskab, men kan også påvirke vedkommendes mulighed for at eje eller have indflydelse i andre selskaber. Selvom konkurskarantænen ikke i sig selv medfører en frakendelse af ejerskab, betyder den, at personen ikke må udøve ledelsesmæssige funktioner i selskaber, hvori vedkommende har ejerandele. Det vil sige, at en person med konkurskarantæne godt kan eje aktier i et selskab, men må ikke have nogen formel eller reel indflydelse på selskabets drift eller ledelse i karantæneperioden.

Overtrædelse af konkurskarantænen

Personer, der er pålagt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af et selskab i karantæneperioden, der normalt strækker sig fra tre til fem år. Hvis denne bestemmelse overtrædes, kan personen straffes med bøde eller fængselsstraf jf. straffelovens § 131, afhængigt af overtrædelsens omfang. Derudover kan personen risikere at blive pålagt en forlænget eller ny konkurskarantæne, hvilket kan betyde flere år med erhvervsforbud.

Overtrædelse kan også føre til yderligere retsforfølgelse, hvor myndighederne kan gå efter personer, der bevidst har handlet i strid med konkurskarantænen, herunder også stråmænd, der hjælper den karantæneramte med at udøve ledelsesmæssige funktioner.

Sagsforløbet

Processen for pålæggelse af konkurskarantæne begynder, når et selskab erklæres konkurs. Skifteretten, som håndterer konkursboer, kan enten på eget initiativ eller på baggrund af en indberetning fra kurator undersøge ledelsen af det konkursramte selskab nærmere. Hvis kurator vurderer, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, har kurator pligt til at indberette dette til skifteretten.

Herefter vil skifteretten indkalde de relevante personer til et retsmøde, hvor retten på baggrund af fremlagt bevismateriale vurderer, om der er grundlag for at pålægge konkurskarantæne. Personen har ret til at fremlægge sit forsvar og blive hørt, inden retten træffer afgørelse.

Konkurskarantæneregistret

Når en person bliver pålagt konkurskarantæne, registreres vedkommende i det offentligt tilgængelige konkurskarantæneregister, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Dette register giver virksomheder, myndigheder og andre aktører mulighed for at tjekke, om en person er underlagt en konkurskarantæne. Det fungerer som et værn mod, at personer med en dokumenteret historie for grov uforsvarlighed i selskabsledelse får lov til at gentage deres adfærd i nye selskaber.

Sagsomkostninger

En konkurskarantænesag kan være en kompleks og omkostningstung proces. Omkostningerne ved sagen kan inkludere advokatsalærer, retsgebyrer og udgifter til bevisførelse. Hvis skifteretten beslutter at pålægge konkurskarantæne, vil personen, som pålægges karantænen, ofte også blive pålagt at betale sagens omkostninger. Hvis personen derimod frifindes, kan der i visse tilfælde søges om godtgørelse for omkostningerne via statskassen.

Kontakt os for rådgivning

Har du spørgsmål om konkurskarantæne, eller er du involveret i en sag, kan vi hjælpe dig. Hos Advokatfirmaet Engelbrecht har vi solid erfaring med konkursret og står klar til at rådgive dig gennem hele forløbet. Kontakt os her.