Læs mere her
Særeje og ægtepagt
Når du og din partner bliver gift, indgår I et formuefællesskab og får derved fælleseje. Hvis I ønsker at have en anden formueordning, skal I derfor træffe beslutning om det i en ægtepagt.Der er mange grunde til at der oprettes ægtepagter, bl.a. at man ønsker at stille hinanden bedre når man går bort, at en virksomhed kan drives videre hvis ægteskabet ender i skilsmisse, eller hvis der er stor forskel på formuerne ved indgåelse af ægteskabet at manønsker at sikre sig mod store økonomiske tab, hvis ægteskabet ender i skilsmisse. Desuden er det relevant i situationer med sammensatte familier med dine, mine og vores børn, hvor der ikke ønskes en ligedeling af afdødes formue.
Det der typisk oprettes særeje omkring er,
Alt hvad man ejer på nuværende tidspunkt
Alt hvad man modtager i arv eller gave
Fast ejendom eller virksomhed
Pengesum, som er tilknyttet et aktiv, f.eks., friværdi i et hus
Varigheden af særejet kan aftales at skulle gælde henholdsvis;
Hele ægteskabet
Tidsbegrænset særeje, f.eks., kun de første 10 år
Aftrapningssæreje, således at jo længere ægteskabet varer desmere vil blive fælleseje.
Det er fra 01.01.2018 nu også muligt, at oprette særeje for gæld, og særejet kan både gælde nuværende og/eller fremtidig gæld.
Herunder vil det almindelige formuefællesskab samt de mest almindelige særejeformer gennemgås.
Delingsformue
Delingsformue er den legale formueordning i alle ægteskaber. I ejer ikke alle jeres ting i fællesskab, og I hæfter heller ikke automatisk for hinandens gæld. Formueordningen har dermed som udgangspunkt kun betydning for jer i forbindelse med et skifte – enten pga. skilsmisse eller ved død. Her vil delingsformue medføre, at I hver skal have halvdelenaf fællesboet.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje betyder, at hver ægtefælles særeje holdes adskilt i tilfælde af skilsmisse eller separation, mens det indgår som en del af ægtefællernes fælleseje, hvis den ene ægtefælle dør. Hvis ikke I har specificeret jeres særejebestemmelse, så vil det blive fortolket som skilsmissesæreje.
Ved skilsmissesæreje vil længstlevende ægtefælle overtage afdødesforpligtelser. Forpligtelserne, der overtages er både i forhold til udbetaling af arv til eventuelle børn samt tilbagebetaling af gæld til kreditorer.
Fuldstændigt særeje
Det fuldstændige særeje holdes adskilt fra ægtefællernes fælleseje både i tilfælde af skilsmisse, separation eller død. Ligesom ved skilsmissesæreje kan man aftale fuldstændigt særeje for hele sin formue, en brøkdel eller for en bestemt genstand. Siden 1. januar 2018, har det været muligt at gøre sin gæld til særeje, hvilket kan være særdeles relevant hvis en af jer har gæld og den anden driver selvstændig virksomhed.
Det fuldstændige særeje betyder dog, at ved død, så er længstlevende ægtefælle tvunget til at skifte boet med afdødes børn. Da længstlevende ikke kan vælge at sidde i uskiftet bo, kan det ende med at koste både hus og hjem, fordi arven skal udbetales til afdødes børn.
Kombinationssæreje
Endelig er det muligt at aftale kombinationssæreje. Det betyder, at ægtefællerne indgår en aftale om skilsmissesæreje i ægteskabet, men fuldstændigt særeje for længstlevende ægtefælle. På denne måde kan I sikre, at den længstlevende har så mange midler som overhovedet muligt ved førstafdødes død. Et kombinationssæreje kan med fordel kombineres med et testamente fx hvor den længstlevende ægtefælle begunstiges mest muligt.
Vi anbefaler
At I hvert 5. år tager stilling til, hvorvidt jeres oprettede ægtepagt stadig repræsenterer, hvad I ønsker. Vi står behjælpelige til en gennemgang og fornyelse af jeres ægtepagt, hvis der skulle være brug for dette.
Et testamente er et dokument, der udtrykker en persons ønsker om, hvad der skal ske med vedkommendes ejendele, når han/hun er død. Testator kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Hvis du ingen tvangsarvinger har, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele.
Hvorfor oprette et testamente?
Når en person afgår ved døden, gives der meddelelse til skifteretten. Skifteretten registrerer dødsfaldet og undersøger, om afdøde har efterladt sig et testamente. Hvis dette ikke er tilfældet, fordeles arven til de legale arvinger i henhold til arveloven. Uden testamente bestemmer arveloven, hvem der skal arve efter dig, og hvordan arven skal fordeles.
Hvordan oprettes et testamente?
Et testamente kan oprettes enten som et notartestamente, eller som et vidnetestamente.
Notartestamente
Det anbefales, at oprette et notartestamente, dels for at sikre, at testamentet registreres, for derigennem at sikre det kommer frem, dels fordi notaren påser testamentshabiliteten, således at der ikke efterfølgende opstår tvist herom. Du skal betale kr. 300,00 i retsafgift, der skal betales til Skifteretten.
Vidnetestamente
Vidnetestamentet underskrives for 2 uvildige vidner, og opbevares af dig selv, fx. i en bankboks eller lignende.
Gensidigt testamente
Til jer som er gift, og ønsker, at oprette et testamente sammen, og hvor i kan vælge at begunstige hinanden, med mere end fordelingen efter arveloven.
Samlever testamente
Med et sådan testamente, kan ugifte samlevende opnå næsten samme retsstilling som ægtefæller. Her har i også mulighed for, at videregive arven, til mulige særbørn.
Samlever testamente
Børnetestamente: Erklæring fra forældremyndighedsindehaver om, hvem de ønsker skal have forældremyndigheden over barnet i tilfælde af deres død.
Arveloven inddeler arvingerne i tre arveklasser:
1. arveklasse: Ægtefæller og livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn, adoptivbørn eller bortadopterede børn). Stedbørn arver ikke, dette skal indsættes i testamentet.
2. arveklasse: Forældre og søskende
3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn
Enlig uden børn
Som enlig uden børn har du ingen livsarvinger, og derfor vil arven efter dig gå til forældre, søskende eller søskendes børn.
Enlig med børn
Dine børn er livsarvinger og vil automatisk arve alt, hvad du efterlader dig. Er et barn gået bort før dig, vil evt. børnebørn overtage arveretten.
Ugifte samlevende uden børn
Hvis I ikke har skrevet et testamente vil jeres respektive forældre/søskende arve jer. I testamentet kan I frit bestemme over alt hvad I ejer, da I ikke har tvangsarvinger.
Ugifte samlevende med fællesbørn
Hvis du og din samlever har fællesbørn, kan I begunstige hinanden med 7/8 (87,5%) af, hvad I hver især måtte efterlade jer - forudsat, at I har fælles børn eller har boet sammen i 2 år eller mere på dødstidspunktet.
Ugifte samlevende med et eller flere særbørn
Hvis du og din samlever har børn fra tidligere forhold (særbørn), kan I begunstige hinanden med 7/8 (87,5%) af, hvad I hver især måtte efterlade jer - forudsat, at I på dødstidspunktet også har eller venter fælles barn/børn eller har boet sammen i 2 år eller mere. Er dette ikke tilfældet - arver I 3/4 (75%) efter hinanden.
Hvis kun du eller din samlever har barn/børn, kan vedkommende begunstige den anden af jer med 7/8 af sine værdier, mens den samlever uden barn/børn kan begunstige den part, der har barnet, med alle sine værdier.
Ægtefæller uden børn
Ægtefæller uden børn arver som udgangspunkt alt efter hinanden. Ønsker du at tilgodese andre personer, skal du testere over fordeling af arven, når den længstlevende ægtefælle går bort.
Ægtefæller med fællesbørn
Hvis I er gift og har fællesbørn, og ingen børn fra tidligere forhold, kan I sikre:
at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, således at arven ikke skal deles med svigerbørn i tilfælde af separation/skilsmisse mv.
at den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. Ønsker længstlevende ikke at sidde i uskiftet bo, kan arven til længstlevende øges, hvis der oprettes et testamente. Dermed bliver det økonomisk billigere for længstlevende ægtefælle at skifte boet og den længstlevende er ikke tvunget til at sidde i uskiftet bo.
Ægtefæller med særbørn
Ægtefæller med et eller flere særbørn har ikke ret til at sidde i uskiftet bo - med mindre, at afdødes særbørn giver skriftligt samtykke hertil. Det kræver, at du får den andens særbørns forhåndssamtykke til at sidde i uskiftet bo.
Ændring i testamente
Ønsker du at ændre i dit testamente, kan du skrive en kodicil som er et tillæg til et allerede oprettet testamente. Kodicillen er underlagt de samme regler som testamentet. Kodicillen kan ændre det tidligere oprettede testamente, hvis bestemmelserne i kodicillen er i modstrid med testamentet.
Tilbagekaldelse af testamente
Testator har to muligheder for at ændre sit testamente. Enten kan testator ændre sit testamente, således at testamentet tilbagekaldes og der bliver oprettet et nyt, eller testator kan lave en såkaldt ren tilbagekaldelse, hvor der ikke oprettes et nyt testamente, men man bare kalder det gamle tilbage.