Læs mere her
Familieretten
Familieretten er en afdeling i byretterne i de enkelte retskredse. Familieretten behandler sager der ikke kan afgøres i Familieretshuset eller når man vil påklage Familieretshusets afgørelse. Der er ni afdelinger i Familieretshuset og 24 familieretter i Danmark.
Sager i Familieretten
Faderskabssager — Sager om forældremyndighed og/eller bopæl — Værgemålssager — Skilsmisse — Tvangsfuldbyrdelse af samvær — Ægtefælleskifte — Samvær — Ægtefællebidrag — Navnesager.
Når Familieretshuset ikke kan afgøre sagenI Familieretten vil dommeren vurdere, om der skal indhentes nye oplysninger. Dommeren kan afholde telefonmøde med forældrenes advokater for at vurdere, hvordan sagen bedst muligt kan behandles.
Familieretten kan vælge mellem 4 modeller:
FORLIGSMETODEN: Dommeren afholder møde med forældre, deres advokater og en børnesagkyndig. Forældrene oplyser deres opfattelse af situationen med fokus på barnet. Målet med forligsmetoden er at tale sig frem til den løsning, der er bedst for barnet. Såfremt der ikke kan opnås enighed, kan dommeren indkalde til en hovedforhandling, hvor forældrene har mulighed for at afgive forklaring, hvorefter dommeren afgør sagen.
FORBERENDE MØDE: Det forberedende møde foregår så vidt muligt over en dag. Dommeren i Familieretten indkalder forældrene og deres advokater til et forberedende møde, hvor en børnesagkyndig deltager i mødet. Forældrene har mulighed for at afgive forklaring under det forberedede møde, hvorefter dommeren og den børnesagkyndige har en samtale med barnet. Dommeren og den børnesagkyndige vil under mødet oplyse forældrene om indholdet af samtalen, hvorefter dommeren vil have oplyst, om forældrene kan nå til enighed. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed, vil dommeren afgøre sagen.
HOVEDFORHANDLING: Dommeren indkalder forældrene til en hovedforhandling i Familieretten uden et forberedende møde. Forældrene får mulighed for at afgive forklaring, og advokaterne fremfører deres synspunkter. Inden hovedforhandlingen, kan dommeren og den børnesagkyndige have haft en samtale med barnet. Efter hovedforhandlingen vil dommeren afgøre sagen.
RETSMÆGLING: I forbindelse med retsmægling, mødes forældrene med en retsmægler for at finde frem til en løsning på forældrenes konflikt. Retsmægling forudsætter, at forældrene er indstillede på at deltage i mægling, og at dommeren vurderer, at forældrenes uoverensstemmelser kan løses gennem retsmægling.BørnesamtaleHvis barnet er i skolealderen, kan der i Familieretten være en børnesamtale for at tale med barnet og få belyst barnets forhold. Det er en børnesagkyndig, der er uddannet til at tale med børn, som står for samtalen med barnet. Dommeren er også til stede. Familieretten har fokus på, at det skal være trygt for børnene, hvis de skal møde i retten. Den børnesagkyndige vil så vidt muligt være den samme, som barnet kender fra Familieretshuset.Hvad får barnet at vide?Barnet vil få at vide, at dommeren skal hjælpe barnets forældrene med at finde en løsning på forældrenes uenigheder om barnets forhold. Barnet vil få oplyst, at dommeren vil træffe afgørelse om forældrenes uenighed og at det derfor er vigtigt, at barnet får mulighed for at blive hørt. Barnet vil få at vide, at dommeren træffer afgørelse efter en samlet vurdering af sagen, og ikke kun ud fra det, som barnet fortæller.Hvad bliver barnet spurgt om?Under samtalen vil der blive spurgt til barnets dagligdag med forældrene, søskende, skolegangen, og barnets kammerater. Formålet er at forsøge at få indtryk af, hvorvidt barnet trives, og hvad der eventuelt kan være svært.Hvem er til stede under samtalen?Normalt vil den børnesagkyndige og dommeren være til stede ud over barnet. Barnets forældre er ikke til stede under samtalen.
Hvor længe varer samtalen?
Samtalen varer typisk ca. 1 time. Barnets lyst til og behov for at fortælle vil være i fokus, og samtalen vil aldrig blive afbrudt af tidsmæssige årsager.
Hvor foregår samtalen?
Familieretten er en del af byretten. Når barnet skal til børnesamtale i familieretten, foregår det derfor i den lokale byret, hvor der er indrettet et særligt børnerum til formålet. Der vil i flere byretter også være et børnevenligt venterum, hvor barnet og den person, som følger barnet til byretten, kan sidde i rolige omgivelser, indtil den børnesagkyndige og/eller dommeren henter barnet til samtalen. Barnet bør følges af en voksen, som barnet er tryg ved. Det kan være et familiemedlem eller en pædagog/lærer. Den voksne er ikke til stede under samtalen.
Er det frivilligt for barnet at deltage i en børnesamtale?
Børnesamtalen sikrer barnets ret til at blive hørt. Det er frivilligt om barnet ønsker at udtale sig.
Økonomiske betingelser for fri process
Staten betaler omkostningerne, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag ikke overstiger kr. 336.000. Beløbet forhøjes med kr. 58.000 for hvert barn, som bor hos eller forsørges af ansøger.
Eksempel: Ansøger bor alene med tre børn. Så kan ansøger tjene kr. 336.000 + 3 gange kr. 58.000 om året = kr. 510.000 om året eller under – og få fri proces.
Om ansøgeren har en samlever eller er gift på ny betyder ikke noget for fri proces. Ansøgers eventuelle samlevers indkomst er ikke afgørende. En særregel ved børnesager er, at det kun er ansøgers indkomst, der tæller. Der kan kun opnås få fri proces til den del af sagen, der foregår i Familieretten og altså ikke til sager i Familieretshuset. Familieretshuset kan beskikke en advokat i særlige tilfælde, hvis sagen er juridisk kompleks. Det forudsætter, at man opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.Økonomiske betingelser for fri process
Familieretten giver dig kun fri proces til en ”ny” sag, der ikke er afgjort før. Søger du at få ændret en tidligere afsagt dom mellem jer om det samme barn, eller handler det om en tidligere aftale, I har indgået om samme barn, kan Familieretten ikke give fri proces. Du kan i stedet søge om fri proces ved Civilstyrelsen. Men erfaringen er desværre, at Civilstyrelsen sjældent giver fri proces. Er du sagsøgt – og ikke sagsøger – og det er den anden part, der har startet sagen, kan du stadig få fri proces. Anke Det er ikke alle afgørelser fra Familieretten, der kan ankes til Landsretten. I nogle tilfælde skal der søges om Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hvis man ikke er tilfreds eller enig med Familierettens afgørelse og gerne vil anke dommen til Landsretten, kan dommen ankes direkte i de sager, hvor Familieretshuset ikke har truffet forudgående afgørelse. Ankefristen er 4 uger. Der skal ikke betales ankeafgift eller retsafgift. Hvis man ønsker at anke en dom, i det tilfælde, hvor Familieretten har behandlet en klage over Familieretshusets afgørelse, kan dommen kun ankes med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Ansøgningsfristen for at ansøge Procesbevillingsnævnets tilladelse er 4 uger fra domsafsigelsen. KæreI sager om udlevering af barn – tvangsfuldbyrdelse – kan afgørelser om tvangsfuldbyrdelse kæres til Landsretten. Det kræver ikke Procesbevillingsnævnets tilladelse. Kærefristen er 4 uger. I forbindelse med kære, skal der betales en kæreafgift på kr. 400,00. Kæreafgiften tilbagebetales hvis sagen vindes.