57838392a3457billede-038_edited.jpg

Udbudsprocessen
Offentlige myndigheders indkøb foregår efter en særlig procedure, som til dels er reguleret i udbudsloven. Reglerne er med til at sikre at virksomheder kan afgive tilbud om løsning af opgaven, hvilket bidrager til at skabe fri konkurrence om ydelser til det offentlige. Her lægges vægt på principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i offentlige indkøb.

 

Det er her vigtigt at vide hvem der er omfattet af udbudsreglerne, hvilke tærskelværdier der gælder og hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse. Vi hjælper dig her til at være på forkant med alle disse regler.


Opnå de bedste forudsætninger for evaluering
Vi rådgiver jer gennem processen med henblik på klarhed og forståelighed så vi kan hjælpe jer hele vejen, eksempelvis med at udarbejde jeres udbudsstrategi, udbudsmateriale, udbudsbekendtgørelse og kontrakter mv. På den måde tror vi på, at I opnår de bedste forudsætninger for en god tilbudsevaluering.

 

Vi kan også hjælpe ved perioden efter udbudsprocessen for at sikre at kontrakten lever op til hensigten. Vi har erfaring med at arbejde inden for alle typer af offentlige indkøb, helt fra små indkøb under tærskelværdien, til aftaler om store komplekse ydelser. Vi kan derfor tilrettelægge de bedste udbudsprocesser, hvor det forretningsmæssige aspekt er indtænkt.

 

Vi kan rådgive jer om indholdet af de relevante modeller for evaluering, og kan her hjælpe jer med at vælge den optimale evalueringsmodel og kende modellernes begrænsninger. Gennem vores indgående kendskab til udbudsretten, kan vi derfor også rådgive om de forskellige udbudsretlige problemstillinger, så I kan undgå dem før de opstår. Vi kan her hjælpe jer med at navigere forskellige indkøbssystemer og vi rådgiver om alle former for indkøb, også under tærskelværdien samt ved grænseoverskridende handel.


Klagesager
Det er sjældent at se et fejlfrit tilbud. Af denne grund fører vi også gerne sager ved Klagenævnet for Udbud og de almindelige domstole, på jeres vegne. Det er her essentielt at være på forkant med reglerne om aktindsigt, klageadgang og det udbudsretlige partsbegreb, og det kan vi også hjælpe med. 

 

Nye regler 

Fra 1. juli 2022, er der endvidere vedtaget en ændring af Udbudsloven som medfører visse nye regler. Her er etableret et styrket grundlag for udelukkelse af virksomheder, der ikke overholder reglerne, hvor der f.eks. er blevet indført mulighed for udelukkelse ved alvorlige forsømmelser i udøvelsen af erhverv, samtidig er der også kommet en ny udelukkelsesgrund for virksomheder etableret i lande som EU har defineret som ikke-samarbejdsvillige i skattemæssige henseender.


Med en styrket mulighed for udelukkelse ved overskridelsen af reglerne, er det derfor blevet endnu mere vigtigt at være på forkant hermed, så man sikrer at ens tilbud er i overensstemmelse.
 

Kontakt os

Advokatfirmaet Engelbrecht

 

Kontoret i Sakskøbing

Søndergade 2 A, 1., 4990 Sakskøbing

Tlf. 2168 2377

 

Kontoret i Præstø

Adelgade 1, 4720 Præstø

Tlf. 5470 5800

Kontoret i Greve

Korskildelund 6, 2670 Greve

Tlf. 2168 2255

Kontoret i Kolding

Haderslevvej 36, 6000 Kolding

Tlf. 5470 5800

Cvr.nr. 37325481